Forfulgt af uheld.
Lige siden jeg kom hjem fra Polen slut maj måned har tingene ikke helt spillet for mig. Man kunne fristes til at sige jeg har været forfulgt af uheld i et godt stykke tid nu, mon ikke snart bøtten vender?Som de fleste nok ved havde jeg en meget mislykket tur til Polen, og min og et par andre ryttere fra Teamets cykler forsvandt inden løbet var gået igang. Kunne de dog ikke bare have stjålet dem bagefter hvor de havde været tævet igennem regn og mudder.
- Heldigvis kører man på et fabrikshold hvor der var mulighed for at få en ny Team cykel. Skulle jo have noget at træne på. Tak for det Frank.
– En ny taktik skulle afprøves i Varde, og det var ikke rigtig nogen succes. Ingen tvivl om feltet i Herre A er stærkt efterhånden, men der er ryttere jeg ikke må tabe til. Okay alle kan have en dårlig dag, og hvis man så kombinerer ens dårlige dag med de andres gode, så kan det være svært at gøre sig gældene. Det var ihvertfald tilfældet den varme dag på Heden.
- Til gengæld havde vi på Team T-Bikes besluttet at Team Rivette skulle have en køretur når de kom her til øen start Juni for at køre 4 afd. af Post Cuppen, som blev afholdt i Hareskoven af JC Cykelklub, og DMK. Et super vellykket løb hvor der var lagt op til det helt store fra alles sider. Jeg var efter Varde droppet fra en samlet 2. plads til en 3. men lå stadig godt til i toppen – det gør jeg ikke længere.
Havde forberedt mig til dette løb som om det var DM, og var da også virkelig tændt da starten gik. Taktikken fra Varde var skiftet ud med en mere defensiv taktik, og havde jeg holdt helt til mål var jeg sikker på jeg var kørt i top 5. Holdte præcis 09:17 min da alle 4 klingebolte på vej op af en opkørsel bliver revet over. Så meget for den forberedelse. Slukøret, og trækkende med sin cykel finder jeg tilbage til målområdet, og den følelse af frustration, og skuffelse er det værste jeg ved. Okay kunne ikke have forberedt mig på sådan en defekt som ramte mig, men bitterheden over at være udgået, og at have smidt en samlet top placering på gulvet hjemsøger mig stadig. Rasmus, Niels og Johnni kører et flot løb såvidt jeg husker havde johnni kørt en 5. plads, og Rasmus og Niels i nævnte rækkefølge omkring 7-10 stykker. Det var et hårdt felt, en meget varm sommer søndag.
- Om ikke andet fik jeg chancen for et lille revanche en tirsdag aften d. 10/6 hvor der skulle køres Dust i Rude skov, HMTBK var værter. Det var 4 dage før at det store slag, HMTBK´s hjertebarn Nordic 24 skulle køres så vi var mange der lige trængte til en form test, og måske et smugkig på ruten. Dum som jeg er vælger jeg at glemme min chip, men huske noget så ligegyldigt som mit skilt/nr. til cyklen. Normalt plejer det at være lige omvendt:-)
Samtidig brillierer jeg lige med at fare vildt i skoven på min opvarmsnings-runde, kommer for sent til start, så jeg havner i Box 6 = slutningen af feltet, og kan ikke se andet end bare støv forude. Kører som en tosset for at komme frem i feltet, og formår på de 3 omgange at køre mig fra en nr. 250 til nr 18 samlet. Ikke helt skidt syntes jeg selv, Havde jeg nu bare været fremme i feltet ved start. Overraskende er det en lynhurtig Jens Gorm fra HMTBK der tager sejren. Skræmmende 4 dage før Nordic24 skulle køres, og Jens var en af rytterne på et stærkt HMTBK hold. En unskyldning skal også lyde til dem der følte sig generet af at jeg hele tiden lå og råbte bagfra, og ind i mellem overhalede. Men tingene er bare nemmere og går en smule hurtigere når man står forrest.
- Derfor har det i et længere stykke tid været frustrende at være Casper Saltoft, når den sidste løbs succes var for flere måneder siden, og alt føltes som om det går den forkerte vej. Folk bliver bare ved med at køre stærkere, og stærkere, og man føler selv man ikke kommer nogen vegne.
Så når man ikke kan få tingene til at fungere på egen hånd må man have hjælp ude fra, så alle midler måtte tages i brug. Havde brug for lidt oprejsning.!!!
Casper Saltoft
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.