Danmarks Mesterskaberne 2008
Fredag d. 18 kørte den nye Yaris fuldt læsset med udstyr nordpå – næste stop Ålborg Down Town. CyclingNord skulle stå for dette års DM, og det skulle køres lige syd for Ålborg i Lundby Krat. Alle mine forberedelser op til DM skulle kulminere denne weekend, så derfor var det en super mulighed for at kigge nærmere på ruten, og med god grund.
CyclingNord havde gjort et kæmpe arbejde i at levere en rute der var en dansk mester værdig, og det havde de gjort. Med små 250Hm på 6km var der rigeligt op ad bakke, og så sandelig også ned af. Havde det bare været store brede stier som man ofte ser så havde der ikke været meget noget problem, men nej. Nogle ville mene at ruten var for hård og udfordrende til et DM, og jeg kunne måske godt tilslutte mig den delegation, men igen så var det for en gangs skyld fedt at køre på noget der var så teknisk svært både op og ned at der ikke kun ville blive stillet krav til styrke, men også hvor meget man havde at slæbe på op ad bakke, og teknik ned af.
For hård rute eller ej, så gik starten søndag kl. 14, men inden da havde jeg været rundt på ruten mange gange, og havde lørdag stadig ikke valgt hvilke dæk jeg skulle køre på. Vejret var meget omskifteligt fra om fredagen hvor jeg havde kørt rundt i tørvejr, til om lørdag hvor motionsfeltet kørte løb i regnvejr og mudder.
Ind i mellem kan man godt lade sig distrahere af alt det grej man efterhånden har raget til sig, og så gælder det om at vælge noget man ved man kan stole på. Havde haft mange uheld op til DM, og derfor var det vigtigt for mig at få en succes oplevelse i dette løb, og forhåbentlig indfri mine forventninger om at blande mig blandt de 10 hurtigste. Så havde i tiden op til DM testet en masse forskelligt grej, forskellige cykler, og ikke mindst dæk. Derfor var mit valg faldet på min Shark Pro Speciel Edition cykel, da den klart er den letteste jeg har og med det udstyr jeg valgte til dagen da også var blandt feltets letteste cykler på kun 8,6kg. Det føltes bare som om den cykel elskede at køre op af bakke, men fandt desværre ud af sidst på eftermiddagen at selv cyklen kunne blive træt af det:-)
Med små 50 til start i Elite Herre feltet, og de 5 første pladser givet på forhånd så var der 5 resterende der skulle kæmpes om. Alt startede godt da jeg søndag morgen tjekkede mig ind, og fik nr. 10. Havde dog håbet på et mindre mirakel, og at jeg måske bare ramte dagen, og kunne køre mig op som 8. hurtigste, men det skulle tiden vise.
De 10 forreste blev seedet, og der iblandt mig, så stod næsten side om side med favoritterne, men det holdte da også kun få sek. Efter start var der hurtigt spredning på folk. Klart at man ikke prøver at sidde med i forreste gruppe, men meget længere nede skulle man heller ikke. Vidste godt at ruten lå til mig med alle de Hm, men samtidig var det en rute hvor en enkelt fejl, eller et for hårdt udlæg fra start kunne betyde at man ville gå ned mod slutningen. Derfor var det vigtigt at finde et tempo man kunne holde, også måske forsøge at forcere til sidst i løbet. Den taktik holdte fint til at starte med, men trak den for længe.
Havde placeret mig i en gruppe med Simon fra T-bikes, fordi jeg vidste Simon kører stærkt, men måske holdte lidt igen. Et par omgange inde i løbet valgte jeg at køre forbi, og det skulle jeg have gjort tidligere. Set i bakspejlet mister jeg for meget tid i starten af løbet, og mistede dermed også min mulighed for en 8. plads.
Finder mig godt tilrette ud på 3. omgang med en Århus1900 rytter på mit dæk, men det holder ikke længe. Jeg kører lige det hurtigere ned af bakke end ham, og ham må slippe. Ud på min 4. omgang af de planlagte 6 kan jeg pludselig se en mand foran mig. Jens G fra HMTBK som tidligere havde vist skræmmende styrke havde måske på det tidspunkt en lille krise, for ham henter jeg ihvertfald. Jens kører ikke så hurtigt ned af bakke og det er klart til min fordel, for jeg kørte rigtig hurtigt. Havde indøvet de nedkørsler så mange gange, at jeg ligefrem var begyndt at overhale folk ned af dem, og det skulle jeg til at gøre igen, denne gang gik det bare galt:-(
På den værste af alle nedkørslerne stod min kæreste i vejen. I hendes iver på at tage billeder eller optage en video sekvens havde hun forvildet sig ud på ruten, og på en nedkørsel skal man ikke stå i vejen. Med en fart over de 30-35km/t bliver jeg fanget af hendes taske, så i stedet for at hente Jens, bliver jeg slynget af cyklen, og hun bliver også væltet omkuld. Godt forslået, og med en cykel der lignede noget der var løgn tror jeg ikke mine egne øjne. Hvor komisk er det lige at det er hende der skal vælte mig, og mine forhåbninger om en top placering. Synet af min cykel skræmmer mig da styret er slået helt skævt, gearene duer ikke og kæden ligger et sted hvor den ikke burde. “fuck, fuck, fuck” tror jeg er det eneste jeg kan sige da jeg står og kigger på min cykel. Har så meget lyst til at smide den i den nærmeste sø, og mine aggressioner går ud over min dunk, også får jeg vist også lige råbt en lille smule da jeg hopper på cyklen igen. Troede virkelig mine drømme var brast der, for mit løb bliver aldrig det samme efter styrtet. Det var ikke sikkert jeg kunne have kørt bedre end jeg gjorde, men havde ikke muligheden for at finde ud af det. Alt går galt herfra også til mål, kører elendigt, og finder aldrig rigtig ind i det flow jeg havde inden mit lille stunt.
Så da jeg kører i mål er det en meget skuffet mand der kører direkte igennem målområdet, og bare fortsætter ud i skoven. Vidste ikke hvad jeg skulle gøre, og fornemmelsen i min mave og hoved var bare at jeg havde smidt det hele på gulvet. En blanding af skuffelse, frustration, og ikke at have leveret “varen” overfor mig selv var det eneste jeg kunne tænke på.
Vender om og kører tilbage mod mål eftersom jeg nærmest har en hel delegation ventende på mig, og ikke mindst en kæreste som har været helt nede og vende i kælderen og ikke var meget værd som måske fortjente et knus. Det der skete var super uheldigt, og der var heldigvis ikke alt for mange der så det:-) hahaha
Set i bakspejlet kører jeg ind på en 10. plads, og tiden op til 7.-8. pladsen er indenfor rækkevidde, så er fortrøstningsfuld. Er stadig med i toppen. Efterhånden som dagene gik og mine ben kom til sig selv blev jeg mere og mere tilfreds med mit eget resultat. Nu har jeg efter en uges pause fra cyklen haft ferie, og nu starter forberedelserne til de næste mange løb.
Tak skal lyde til alle der var til stede denne dag, næsten alt for mange til at skrive, men folk der har råbt mit navn under løbet, en opmuntrende kommentar, eller andet. “Keep it coming”, det hjælper mere end i tror. Havde bare ikke overskud til at sige tak:-)
Saltoft
3 kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg.
Hey Casper
Flot at du alligevel fik en 10 plads på den monster hårde rute efter endnu et uheld! Godt ingen af jer kom noget til!
Vi ses til ræs.. nyd ferien :o)
Vh
Morten Laustsen
Kommentar af Morten Laustsen — 29. juli 2008 #
Hej Casper
jeg nåede lige akkurat at “høre” dit styrt, havde ellers stået og filmet nedkørslerne på ankelbrækkerbakken lige inden.
Var på vej over i de sumpede stykke til venstre for bakken, da jeg hørte en råbe “HVAD ER CHANCEN MAND” på ærke københavnks efterfulgt af et “FOR HELVEDE” råbt så højt at bladene faldt af de omkring liggende træer.
Er glad for du ikke pådrog dig nogle skader, og håber kæresten er blevet tilgivet :o)
Mvh Casper Andersen
Kommentar af Casper Andersen — 31. juli 2008 #
Må vi se det billede din kæreste fik taget?? :-)
Kommentar af Don Mas — 4. august 2008 #