DustCup 5.Afd presented by TeamHustler

Der var lagt op til RACE på den store klinge da der i onsdags blev linet op til start på startstregen i Dustens 5. afd. Et felt der efterhånden har vokset sig rigtig stort, og ikke mindst bredt. Man skal stå tidligt op hvis man skal hænge på de forreste drenge, sågar endda have en placering blandt de 10 første. Og denne gang var ingen undtagelse.

Med et felt der rummer små 350 ryttere til hver afdeling skal man lede længe efter en motionscup der er ligeså eftertragtet som Dustcuppen, det skulle da lige være søster cuppen SlushCup, som kun foregår om vinteren. Ikke destomindre er niveauet i disse løb steget og steget de seneste sæsoner, og tager man et kig på hvem der dukker op, så rummer feltet alt fra de hurtigste i landet, til folk som bare ikke vidste hvad de skulle få en onsdag aften til at gå med:-)

Min egen deltagelse i denne cup har ikke været så stor. Jeg har simpelthen valgt at nedpriortere denne, til fordel for Post Cuppen som man kun kan deltage i når man har licens. Det gør desværre at antallet af deltagere falder, men niveauet på folk nærmest stiger. Her stiller danmarks elite til start stort set hver gang så der er masser af modstand. Samtidig bliver ruterne mere tekniske da man ikke skal tage hensyn til diverse motionister. For modsat Dust/Slush hvor der skal være plads til alle selvom man kører om de 3 første pladser eller man kæmper om de sidste så er der i PostCuppen kun deltagelse fra de bedste i hver licens klasse, og dér går det kun ud på én ting: hvem er hurtigst!!

Som tidligere nævnt i andet indlæg er det kommende mål MX DM, så det har betydet mange træningstimer, og derfor var det en træt T-bikes mand der stillede sig til start 10min før i onsdags. Løbet skulle bruges som træning, og forberedelse til Marathon DM som køres på søndag, og det var glimrende træning.

Hurtigt efter start bliver der formet 2 grupper. Så vidt jeg lige kunne se var det: Bonne (Rivette), Benjamin (T-bikes),  Jonas (T-Bikes), og Jessing (T-Bikes) i den forreste. Dér efter Johnni (T-Bikes), Lasse P (HMTBK), Claus Crone (RMK), og undertegnede i den næste. Der var lidt rod i hvem der skulle tage føring det første stykke så det blev nok spredt lidt ud over alle parter. halvvejs inde i løbet kommer Henrik A (HMTBK) op til gruppen, og han kører faktisk forbi. Samtidig er vi gået lidt i stå da der er gået for meget taktik i hvem der skal føre så vi er på nippet til at blive hentet af bagfra kommende. Jeg selv ryger i front, og forsøger at sætte tempo, og det lykkedes meget godt. Hurtigt bliver gruppen reduceret fra 4-5 mand til kun at indeholde Johnni, og jeg. Samtidig er jeg så småt begyndt at hale Henrik ind, så det kører faktisk rigtig godt. Benene har power, og der er masser af overskud til både at sige “bagfra”, og “tak” når man lapper andre ryttere. Med Henrik indenfor rækkevidde er taktikken rimelig simpel: “læg dig bag ham, og bliv trukket rundt”. Henrik er en stærk rytter, så derfor behagelig at have med i en gruppe når det bare er store stier hvor der skal trædes nogle watt. Efter 1,5-2 omgange har vi næsten hentet de forreste, og de er max 10sek foran så det ser rigtig godt ud. Desværre for Henrik napper han en defekt, og tvinger mig ud i nye føringer:-( arghh!!!!

(foto: Noppenau)

De kræfter jeg har ligget og sparet bliver nu brugt, og Johnni og jeg fortsætter vores ridt. Vi må slippe de forreste, og på sidste omgang må johnni slippe mit hjul. Ved ikke om det var den tætte trafik, eller hvad der gjorde at jeg kører alene i mål et lille minut efter Jessing, og Bonne. Benjamin tager en sikker sejr med 2minutter ned til nr. 2 Rivette rytteren Thomas Bonne. Alt i alt et fint løb, med lidt af det hele. Tempo, teknik, mudder (desværre går vi den tid i møde:-(

Skulle gerne have haft en video fra Jannik Stuhr, men han har vist for travlt med at pakke gaver op efter hans bryllup. Måske den er på vej??

For dem der gerne vil se lidt video fra løbet, tak for det Jannik.

http://www.youtube.com/watch?v=CwuhCZSk7gY

Saltoft

No Comments yet »

RSS af kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

XHTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>