Hillerød Marathon 2008
Der var lagt op til en hårdt pumpet weekend, både med 10 års jubilæums fest med Multi Motion lørdag eftermiddag, til sen aften, også direkte videre til start på årets sidste marathon løb i Hillerød med start søndag kl. 09. Vejret havde ikke lovet at det skulle blive en fornøjelse, og det holdte stik.
Med 4 T-Bikes ryttere på startstregen, iform af Jessing, Jonas, Grønbech og jeg var der lagt i ovnen til at Rivette med Bonne, Vesterlund og Bech som værende de hurtigste ikke skulle smide grus i maskinen på T-Bikes. Starten gik kl. 09, og som det altid plejer med fuld fart selvom der ventede 103km. med regn, mudder, og atter mudder. Ruten ville i tørvejr ikke have været teknisk, men vejret havde gjort sit til at de single track stykkerne var blevet godt mudrede, og derfor hurtigt krævede sine ofre. Efter 20km. var front gruppen reduceret kraftigt, og bestod nu kun af T-Bikes, Rivette, og lidt enkelte personer HMTBK, Århus 1900, osv. Allerede der var øjnene fulde af mudder, da man ikke kunne have briller på, og folk var alle smurt ind i vand og mudder, så svært at kende forskel.
Efter et par halvhjertede forsøg fra Bonne på at komme væk, skulle det lykkedes for 3mand efter 35km. Jessing, var med fra os, så ingen grund til at ligge og bruge krafter i front af den gruppe jeg var blevet fanget i. På mellemhånd lå en ekstrem velkørende grønbech, også min gruppe med Bech, Borup, også vist nok en roadie. Vi havde sådan set en fint samarbejde, der blev bare kørt møg stærkt oppe i front. Tiden gik, og km. fløj afsted, drik, spis, og hold kontakten med gruppen. Det var det eneste jeg tænkte på, og jeg gjorde det godt. Følte mig ovenpå, og benene var bare flyvende. Men der var noget helt andet galt. Pga. den store mængde regn både før, under og efter var man total gennemblødt, og vandet blandet med mudder slynget op i ansigt, og øjne gjorde ikke ligefrem tingene bedre. Man frøs som en lille hund. Er man en frossenpind som jeg, og fryser man let, så var det en farlig cocktail med alt det regn og vind, og resultatet udeblev heller ikke. Der blev forsøgt mange forsøg på at få varmen, og blodet tilbage i fingrene, men ligelidt hjalp det. Jeg stod ikke til at redde. Derfra var der kun en vej.
Da jeg efter 60km. måtte stoppe cyklen var det ikke fordi mine ben, eller krop var brændt sammen. Det var ikke fordi min heltiske morgen med afgang fra det hotel vi havde overnattet på, uden morgenmad havde sat sine spor. Havde da spist en time inden start (et rundstykke, 1/2l cacaomælk, en banan, og et æble). Nej jeg var efterhånden blevet så afkølet at jeg dårligt kunne mit eget navn. Har aldrig prøvet noget så ubehageligt, at ryste så meget af kulde at det eneste man kunne tænke på var varme, og det var lige meget hvor det kom fra. Jeg var i krise, og det var tydeligt at se. Kunne ikke åbne mine handsker, ikke lyne min vest op. Havde på 2,5t drukket en halv dunk, og havde været nød til at tage min gel ind på maven da mine hænder føltes som var de fanget i Anna og Lottes. Jeg kunne til sidst ikke drikke, skifte gear eller bremse. Glæden ved løbet forsvandt sammen med varme, og måtte resignere efter 60km. Vi var på dette tidspunkt ikke langt efter nr. 3 i løbet, og det kunne have blevet alt fra en podieplads til at jeg havde kørt mig ud af top10 pga. min manglende indtagelse af væske, og sukker.
Bittert er det ihvertfald altid at komme tilbage til start halvt omklædt velvidende af de andre stadig ligger og kæmper på ruten, og man selv burde have været derude med dem. Heller ikke denne gang fuldfører jeg Hillerød Marathon, tror bare ikke det er mit løb. Til gengæld er vores nye stjerne Michael Grønbech ved at gøre comeback med en sindsyg flot kørsel idag, hvor han sætter alt og alle til vægs i et udbrud efter 35km. Det er bare flot. Stort tillykke. Tusind tak til min kæreste Christina for en dejlig weekend, og ikke mindst service til løb idag. Bedre Soigneur findes ikke..!!
Casper Saltoft
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.