Efterårsklassikeren – Heino Fall Race 2009
For præcis et år siden kunne jeg hæve armene og modtage præmien for en 1.plads til netop dette løb. Da løbet blev kørt i igår så tingene lidt anderledes ud fra mit perspektiv. Jeg må have kørt stærkt sidste år da jeg vandt. Læs hvorfor.!
Starten gik som altid kl. 11, og 11.10 for dem som havde valgt den halve distance på 21,1 km. Alle de hurtige var mødt til start, så der ville uden tvivl blive kamp om de første pladser, og det blev der. Fik egentlig en fornuftig start, og da løbet starter med at køre 1km. op af bakke for så at snævre ind på singletrack havde folk hurtigt fundet deres pladser. En lille gruppe på 7 mand havde allerede dér lavet et lille hul, og jeg befandt mig desværre som sidste led på kæden. Et sted som ikke altid er lige sjov at befinde sig. Mit mål var at jeg bare skulle hænge på så længe jeg kunne, også måtte jeg se hvad der skete derfra. Efter 5km er det slut, og jeg må trække stikket. Jeg ligger med et hul på 50-100m og kan hele tiden se den forreste gruppe, men er simpelthen for træt til at lukke det hul.
Heldigvis får jeg selskab af Grønbech, også sker der for alvor noget. Vi supplerer hinanden rigtig godt, og får hurtigt et godt samarbejde. Kan ikke helt tyde hans kørsel på et tidspunkt hvor det virker som om han er lidt presset, men jeg sidder med overskud, og omvendt så hænger jeg ind i mellem lidt i bremsen, og han må tage slæbet. Fælles for os begge er dog at Michaels sadelpind hele tiden glider ned, og vi må stoppe og justere den. Første gang dette sker er allerede efter 13km på første omgang. Det betyder at vi får selskab af et par ryttere bagfra, men da vi hopper på cyklen igen, forsvinder de hurtigt.
(Godt med en stor motor man kan blive trukket af:-)
Første 21km er hurtigt klaret, og passerer mål lige omkring 50min, på dette tidspunkt er vi 2min efter de forreste, så selv med vores pause er vi okay med. 2.omgang forløber også rigtig godt. Selv med et stop eller 2 for at justere pinden henter vi 6-7km før mål en træt Klaus Nielsen. Det virkede som om han var gået rimelig træt, eller bare var ugidelig. Vi kører alle 3 i samlet gruppe mod mål, men på de sidste 3km får Klaus et hul pga. lidt kø for Grønbech og jeg. Et hul på 100m som hele tiden er konstant, og da vi rammer de sidste 2km bliver der lukket op. Det sidste stykke mod mål består af en længere grusbakke, også lidt op mod mål. Michael ligger forrest der, og vi kører i højeste gear. Manglede min 44T der for Michael kan lige akkurat holde kæden stram, mens jeg sad og hjulede afsted. Derved opstår et lille hul, og han triller i mål lige før mig som nr. 7, bliver selv nummer 8. Et resultat jeg kan leve med, men bittert at se de forreste køre væk i starten.
Jeg trøster dog mig selv med at Simon som vinder løbet lige foran Jonas, og Rasmus kører præcis samme tid som jeg vandt på sidste år. 1.37.43. Nr.2 får også præcis samme tid som nr. 2 sidste år, og nr.3 er kun 2 sek langsommere. Det må enten betyde at der bliver kørt hurtigt i år, faktisk præcist lige så hurtigt som vi gjorde sidste år. Der må være nogen der i god form:-)
Tak til Tisvilde OK klub for et super løb. Det er en fornøjelse.
Casper Saltoft
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.