Slush second edition..!!
Team T-Bikes skulle i søndags forsøge at vriste tronen fra et meget velkørende WeBike tog i form af ex T-Bike rytter Simon Tarp, og WeBikes nye hurtige mand Claus Crone. Der var flere om buddet til en podieplads fra Teamet, og vi havde endda allieret os med en gammel kending i sporten Benjamin Justesen (næste gang så ser vi gerne du ikke er bagstiv Benjamin:-) Men der skulle mere end hvad Jessing kunne præstere for at fravriste WeBike podiet.
Set i bakspejlet kan jeg selv være tilfreds med min egen indsats i løbet, og med endnu en 6.plads på listen så ligger jeg stadig godt til i det samlede, og mit mål om top 5 er bestemt mulig – men der bliver kørt rigtig rigtig stærkt i toppen.
Løbet startede som altid med en vanvittig angrebslysten Jonas P, som hurtigt får splittet feltet, og vi er en gruppe på 4-5mand der får hul. Jeg er faktisk overraskende godt kørende på dette tidspunkt, men intet varer for evigt. En kørefejl af dem der kan mærkes er skyld i at jeg fra at befinde mig som nr.3 lige pludselig sidder som nr.8 – Shit happens..!!
Løbet er kun en omgang gammel og der e rlang vej endnu så det er bare med at grave dybt og finde lidt ekstra kræfter frem. Træningen er lørdagen var gået over al forventning, og derfor følte jeg også jeg havde noget at skyde med. Må dog slippe de forreste gutter, og ligger et stykke tid lidt på mellemhånd. Får ud på 2.omgang selskab af en altid velkørende Henrik A (HMTBK) og mange ved at Henrik er aldeles stærk på grusen så hvorfor ikke få ham til at hale mig lidt frem i rækkerne. Som sagt så gjort. Efter en halv omgang med høj fart på grusstykkerne, får vi hentet Johnni fra Teamet, og han ligger sig klogt nok på hjul. Henrik fortsætter i front på det flade, men jeg føler det lidt som om han mangler power og en kende teknik når det bliver mudret, og Johnni og jeg kan uden problemer sidde med dér.
Ruten er efterhånden ved at være meget besøgt af andre ryttere da vi ud på 3.omgang har hentet en del med en omgang, og det kan hurtigt betyde at der bliver skapt nogle huller. De huller man ikke må befinde sig i alt for længe når tempoet bliver skruet yderligere i vejret. Vi skiftes til at føre an, men Henrik må på et tidspunkt lide under en defekt på et trafikeret stykke, og mens Johnni og jeg kan holde power må han se sig distanceret. På vej til mål ligger jeg i front, og sørger for vi kommer samlet ind på den sidste km. Her skulle et mudret stykke passeret, og Johnni må lige til tælling en enkelt gang, og det giver mig lidt luft til at trille ind som nr. 6.
Simon tager endnu engang 1. pladsen, Claus Crone (WeBike) 2. pladsen, og nr. 3-4-5-6-7 tilhører T-Bikes. Der bliver ikke givet ved dørene, og ved næsten afd. bliver det spændende at se om WeBike stadig holder dampen oppe?
Casper Saltoft
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.