Club Lasanta som T-Bikes sponsor sæson 09
Et nyt navn kommer til at præge vores team tøj på Team T-Bikes i den kommende sæson. Ved siden af alle de andre (Sram, Continental, osv) kommer der i 2009 til at stå Club Lasanta. Et led i denne sammenhæng var at hele Teamet var taget sydpå fra slut januar, til den første uge i februar måned. Det blev til en rigtig hyggelig tur, men mange timers træning.
For at gøre en meget lang uge meget kort, og ikke skal komme til at optage al pladsen på min blog kommer der en hurtig opsummering af en MEGET vellykket og hyggelig træningslejr under varmere himmelstrøg.
Fredag – flyver fra en meget travl, og forsinket lufthavn i KBH. Siddende i flyveren på vej derned er det stadig usikkert om vores cykler har fået plads i samme fly som os – spændende:-)
Lander forsinket på Lanzarote efter 5t flyvetur, nogen af os får bagage, andre ikke. Heldigvis får vi alle vores cykler, og ved hjælp af lidt tøj bytte står vi alle klar til første testtur fredag kl. 1700. Ikke dårligt at køre i shorts og korte ærmer.
Lørdag – Morgenmad, også gøre klar til start på 1.etape af de 2 som vi skulle deltage i mens vi var dernede. Sidste år vandt jeg dette løb, og derfor kunne jeg stolt sætte nummerplade nr.1 på min cykel. Surt ikke at kunne leve op til det nummer, og kørte sæson 09 dårligste løb. Ikke godt for selvtilliden, og vidste på dette tidspunkt der var noget i kroppen som ikke fungerede optimalt. Havde lovet mig selv at forsøge at gøre det bedre på 2.etape, men nu måtte vi se.
Søndag – Start allerede kl. 09, og morgenmad kl. 06 (troede vi havde ferie:-) Starten går med Masterstart, og noget mere roligt end gårsdagens etape. Efter 10km skulle der sog alligevel ske noget, og feltet splittes. Jeg kører et meget bedre løb, men må se mig distanceret på det sidste flade stykke med ekstrem modvind. Det blæste helt vildt, selv Jessing blev påvirket af vinden som må have fået ram på ham. Havde han haft muligheden for at sidde med siden til havde han måske kunnet få presset farten op over 11km/t.
Resten af ugen går med hård træning formiddag/eftermiddag også hygge om aften. Der var super buffet hver eneste dag, og vores guide Steve fra ProBikeShop havde dejlig meget tid til at give os ture rundt på øen for at finde de mere “lækre” steder at køre. Jeg ville vove at påstå at hvis man er alene afsted så skal man have de skarpe briller med for at finde de gode spor. Man skal være kender..!!
Tak til alle for en hyggelig tur. Fedt selskab, super hygge – en fornøjelse.
Niels Bay “madness” Pedersen siger om turen:-)
Jeg synes cykelløbet var rigtig godt, ruten var godt afmærket og adskilte sig fra hjemlige løb på flere positive punkter.
1. etape bød på en voldsom start med noget der føles som 5 kms. opkørsel. ad bred snoet grusvej. Her skete der skete hen en gruppe inddeling, og så var det bare at holde sig til gruppen eller avancere på toppen.
På grund af vinden og de manglende træer gik der nemt landevejstaktik i den med sidevindskørsel und alles.
Dog er der det rare ved mtb-folk, at der ikke spekuleres så meget i hvem der får mest vind på næsen, så det kommer ikke til at ødelægge løbet i så høj grad.
Som dansker var jeg stolt af, at vi sagtens kunne give spanierne kamp til stregen når det både gik opad og nedad. Der findes nok nogle spaniere et eller andet sted, hvor det ikke er tilfældet…men mtbtalent er ikke noget man bliver født med i spanien selvom man måske har terrænet…
2. etape havde et mere taktisk landevejsoplæg, hvor vi fra T-bikes fik sendt lidt kanonføde ud i starten for så at slippe ulvene løs henover 4,5 km. lavahelvede. ganske vist var det ikke paris-roubaix, men sammenligningen var ligetil, der hvor vi sad `en og `en og bare bumbede og bombede løs.
Dæktryk på Lanzerote er et kompromis, man vil gerne have lidt luft i, så man undgår synsforstyrrelser visse steder, omvendt er det dumt at risikere snake bite punkteringer.
Jeg punkterede heldigvis ikke, og synes det var sjovt med landevejs taktik og ryk, på en snoet grusvej, med tekniske udfordringer en gang i mellem. landskabet varierer trods alt noget. F.eks. tonsede vi løs i en sandørken med så voldsom modvind at der kun stod 10-15 km/t på speedometeret. Jeg er ikke bygget til undelige sejtræk, så jeg måtte desværre slippe dieselmotoren i form af Anders Nybo, og så den gæve Schweizer Peter Iten, samt en bulldozer af en Belgier, der midt i Sahara eller hvad det nu var. Men Mads Bødker fulgte kort efter sammen med en Århusianer ved navn Thomas. Det var sådan set fint nok, Mads, der nu er blevet ung i H50 klassen tonsede lidt senere selv væk i en kombineret sidevindsbakke med diverse afløbsrender, og jeg prøvede at følge trop det sidste flade stykke ind mod mål, dog uden evne til at komme helt op i baghjulet igen. Heldigvis var jeg også blevet alene nedad, så jeg endte på en tilfredsstillende 7. plads.
Benjamin Justesen blev desværre overrumplet denne dag, så han endte på en 2. plads på 2. etape i modsætning til sejren på 1. etape.Jeg synes det kunne være godt med en etape mere, men pyt vi havde nogle rigtig gode træningsture. vi kørte nogle fantastisk steder takket være nogle perfekt guidede ture. Hvis ikke vi havde fået hjælp af Steve fra cykelbutiken Pro Bike Shop, havde vi nok ikke fundet så meget af det sjove. Mountainbiken er jeg sikker på er den mest velegnede tohjuler at medbringe, man skal dog forvente at det ikke kun er mtb spor man kommer til at køre på. Men i træningsøjemed, er det sådan set ret optimalt, hvis man ønsker at få nogle timer i sadlen, for at træne mængde. Det er selvsagt nemmere i 20 graders varme end i en kold og våd dansk vinter.
Jeg synes vi boede godt på la Santa, der var perfekt plads til os i lejlighederne med cyklerne osv. mulighed for cykelvask og reperation, samt rigtig god morgenbuffet og aftenbuffet. Så dette var med til at lægge grunden til en af de mest perfekte træningslejre, jeg nogensinde har været med på.
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.