Slushcup – The last one.
Et tegn på at foråret er på vej kunne være at vejret langsomt bliver mildere, dagene længere, og frosten forsvinder. Måske var det de sidste krampetrækninger som gjorde at finalen i årets Slushcup skulle køres i nogle meget mærkelige forhold. Den stod på 10cm sne, et isglat underlag, på en mild søndag formiddag.
Måske det var underlaget der passede mig særdeles godt, eller fordi formen så småt er ved at indfinde sig i benene, men jeg kørt ihvertfald det bedste løb jeg har kørt længe. Læsere som følger med i min træning, og løbserfaringer ville kunne nikke genkendene til et lille håb om bedring af mine præstationer i løbs sammenhæng, og dette skulle være dagen hvor det hele gik op i en højere enhed.
Efter en lidt mærkelig start hvor alle skulle finde en rytme i det mystiske underlag kom der hurtigt spredning på feltet. Der var nogle som var bedre end andre til at styre ligeud, og ikke mindst holde cyklen på sporet så 4 mand forsvandt hurtigt efter start. Jeg selv havde nogle vanskeligheder ved at holde cyklen på ret kurs da effekten af at træde mange watt i pedalerne som man ellers plejer lige efter start kun gjorde det endnu mere besværligt at styre cyklen. Jeg fandt heldigvis i en gruppe med 3 andre fra holdet, og et par andre gutter som sad med.
Foto: Jens Thomasberg: “Så hurtig at selv fotografen havde svært ved at følge med:-)”
Ruten var ikke specielt teknisk, men pga. underlaget blev omgangstiderne alligevel lidt længere end først forventet, og de første par stykker lå jeg sammen med 3-5 andre og forsøgte at holde tungen lige i munden. Et sted ude på 2.omgang skulle der ske ting og sager. Jeg havde efter en mindre hektisk start end vi plejer fået kørt mig rigtig varm, og på slutningen af 2. omgang kører jeg da også væk fra den gruppe jeg ligger i. Umiddelbart er der ingen der følger mig, og det giver altid lidt ekstra power. Lidt overrasket var jeg da Rasmus Jessing (T-Bikes) ikke holdte mit hjul da jeg stak, og der skulle gå næsten en hel omgang før jeg får selskab af netop ham. På dette tidspunkt i løbet var der ud på 3. omgang kørt et fornuftigt spor på ruten, og det mest risikable bestod i at skifte spor ude på de større stier, samt hvergang der skulle overhales langsommere ryttere. Alting gik over al forventning, og Rasmus og jeg skruede bare mere og mere på tempoet. Vi skiftedes til at tage føringer, og de 4 mand som var stukket i starten kom lige pludselig tættere på. Så tæt på at da vi kører ud på 4. og sidste omgang har vi kun 20sek op til nr. 5, og der gik ikke mere end 5min før han var spolet ind. På vej mod mål holder jeg en lang føring velvidende om at jeg muligvis måtte lade Rasmus passere inden mål da han lå til en 2. plads i det samlede, og jeg kun kørte for en etapesejr. Det viste sig at Rasmus var sikker på sin placering at jeg kunne køre ind som nr.5 i dagens afd. Endda inkassere løbets hurtigste omgang på sidste omgang, så jeg var ikke til at skyde igennem. Vi havde kun sølle 8 sek. op til den samlede vinder Simon Tarp, og lige over et minut efter dagens vinder Klaus Nielsen. Det måtte være godt tegn.
Casper Saltoft
1 kommentar »
RSS af kommentarer til dette indlæg.
Og endnu stærkere i dag…sejr i første afdeling af dustcuppen?
Kommentar af Ask hybel — 1. marts 2009 #