Hvor længe har vi ventet på det?
Flere forskellige ting ligger under netop denne overskrift. Der er snart svært at følge med i indlæggende her på bloggen. Solen skinner, og det indbyder til mange træningstimer, men der er også et job der skal passes. Alt for få timer i døgnet.
- Hvor længe har vi (cykelfolket) ventet på tørre veje, og spor. Følelsen af igen at være tilbage i korte rør, og arme er ubeskrivelig. Man føler sig bare hurtig på en helt anden måde end med tyk vinterjakke, og lange tights. Nu sker der endelig noget. Er overbevist om at de næste 8 mån. skal vi bare drøne rundt og nyde støvet i skovene, og kun vaske cykel hver anden gang:-)
Apropos cykel, så er den anden ting som ikke kun jeg, men hele Team T-Bikes længe har ventet på endelig dukket op, og har allerede tilbagelagt de første mange kilometer. Her er tale om en fart maskine, som værende en flot gennemført ramme. Opsætningen er en smule valgfri, dog indenfor for de rammer som sponsorene har opstillet. Nuvel, synes nu jeg har ramt den meget godt, bedøm selv:
Ikke så mange dikkedarer, bare lige ud af landevejen. Der er lagt vægt på funktionalitet, fremfor vægt, men når de vigtige løb køres, så er vægten helt sikkert der hvor den skal være. Selve rammen skuffer lidt, og ligger langt fra de 1100gr, hvid maling må være tungere end forventet, for den ryger ikke under 1300gr. Til gengæld skuffer udstyret ikke, og med alt fra SID WC gaffel, Token carbon komponter, og X.0 gear fra SRAM, og special byggede hjul både fra Tune/Stans, og New Ultimate/FRM, kan man ikke sætte en finger på noget som helst. Farverne kan diskuteres, og alle andre fra Teamet har da også hvide gafler og sorte bremser – kunne bare ikke lade være med at være en smule anderledes. Har jo et navn indenfor sporten at værne om. Så selvom der er mere blåt end guld, har jeg ikke helt glemt hvad mit kendetegn er. Wait and see..!!
2 kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg.
Hej Casper.
Lækker cykel du har fået samlet dig.
Bemærker især din blå new ultimate sadelpind. Kan du røbe hvor du har fået fingre i sådan en..?
Thomas
Slagelse MTB
Kommentar af Thomas — 28. april 2009 #
Den hvide maling er tung 1284gram, fik jeg rammen til, men du må jo lide for skønheden, ellers snup en tude kiks. go vind i sejlene. Lars.
Kommentar af Lars. — 30. april 2009 #