GP Roskilde.

Man kommer ikke tættere på end at kunne kalde “det hvide spor” i Bidstrup skovene omkring Hvalsø for min “hjemmebane”. Roskilde MTB klub skulle være vært for et DCU licens løb på netop denne rute – og hvilket race det kunne have udviklet sig til.

Netop pga. hjemmebanefordelen havde jeg da også gjort meget ud af at træne på ruten i ugerne op til løbet, og da sporet de sidste mange uger har vist sig fra sin bedste side som værend absolut tørt, finder man pt. ikke meget bedre teknisk/udfordrende spor på Sjælland. I ugen op til løbet havde jeg testet formen ved at trykke et par omgange af i AT tempo, og med tider få sek. over de 30min så syntes det hele at være i orden. Følte der var overskud, og selvom pulsen blev høj tabte jeg ikke fart selv når det blev teknisk. Et godt udgangspunkt.

Har det seneste tid været lidt i vildrede om hvor jeg lå formmæssigt, og med en lidt skuffende 13. plads til det første Liga løb (sygdom eller ej, der bliver kørt stærkt i top10) var jeg begyndt at blive lidt frustreret over hvornår jeg ville få lidt mere skud i benene. Det hele begynder så småt at gå fremad, men har også arbejdet hårdt mod et lille peak, og har i samarbejde med Benjamin forsøgt lidt nyt input det seneste stykke tid. Har haft problemer med at kunne “fyre” den af fra start, også holde det høje tempo. Noget som jeg har brugt de forskellige træningsløb til at forbedre, og nu skulle det hele gerne kulminere denne solrige søndag.

Ankomst, tilmelding, opvarm, og ja forberedelserne før løbet var helt i orden. Havde udover lidt træning brugt hele weekenden på at flytte, og var egentlig lidt nervøs for om det skulle have sat sine præg. Det var ikke tilfældet.

Befandt mig til start kl. 13.30 sammen med det meste af den danske elite. Nu skulle jeg se hvad jeg havde at skyde med. For dem som ikke kender ruten (det hvide spor) kan det hurtigt nævnes at det består af 10km singletrack gennem snørklede granskove, bøgeskove, med stejle op – og nedkørsler. Sporet er teknisk, og ikke mindst fordi det kræver fuld koncentration hele tiden. Samtidig er det et utrolig svært spor at finde flow på fordi det hele tiden bumper pga. blotlagte rødder, eller huller på sporet.

“1min” bliver der råbt fra DCU kommisæren. “30sek”. “15″. “Kør” og nærmest inden han havde sagt kør var jeg klikket i pedalen, og var afsted. Jeg præsterer at lave det man ville kalde en fantom/tv start, da jeg på 300m allerede har åbnet et hul ned til forfølgerne. Min taktik var at komme først ind på det tekniske singletrack, og det lykkedes 100%. Var selv så overrasket over at jeg havde fået et hul, og kunne egentlig ikke helt forstå hvor de andre blev af?

På et spor der er så teknisk, og med mange nedbremsninger, efterfulgt af acc. får man ikke rigtig noget ud af at lægge på hjul, og derfor valgte jeg taktikken med fuld skrald fra start.

Da jeg passerer mål første gang, og påbegynder omgang nr. 2 ud af 6, har jeg et hul ned til nummer 2 på små 17sek. Velvidende at feltet kommer jagtende bagfra fortsætter jeg med at holde det høje tempo, og undgå kørefejl. Får dog selskab af en yderst velkørende Klaus Vesterlund (Pronghorn, og senere vinder af løbet), og Simon Tarp (Webike, og nr. 3) på 2. omgang, og der bliver kæmpet lidt om placeringerne. På 3. omgang er Klaus trukket fra, og Simon og jeg skiftedes til at ligge forrest. På et tidspunkt forsøger jeg at komme væk, og det lykkedes. Kører ud på 4. omgang med under 20sek op til Klaus, og det samme ned til Simon på 3. pladsen. Men så går det galt. Mit kabel til forskifteren har trukket min skifter ned i klingerne foran, og den befinder sig ligepludselig et sted hvor den ikke skal være. Pedalerne kunne simpelthen ikke køre rundt mere. Tror ikke mine egne øjne. Et løb hvor jeg var SÅ forberedt, og tændt på at skulle køre med om podiet, er lige smuldret mellem mine hænder. Ærgelsen er at spore i mit ansigt da jeg trækkende må passere målområdet, og pænt forlade løbet:-(

Team T-Bikes var dog ikke sat helt ud af kampen, og en altid velkørende Jessing tog sig af 4. pladsen i herre elite. Mads B vinder suveræn stil veteran. Niels kører et fornuftigt løb, og det samme gør Frederik. Godt at se de er ved at have tur i benene igen. Ville gerne kunne linke til nogen resultater, men Katana holder dem vist hemmelige lidt endnu. Tag jer sammen!!

 Stor tak til RMK for SUPER rute. Endelig noget rigtig MTB. Mange vil mene anderledes, men så er det godt der også er grussti race. Tak til alle som hjalp med tilråb på ruten. Bedre opbakning fïndes ikke. Også godt jeg havde valgt at tage kæresten med, og strategisk placere hende i depot zonen til at levere flasker, i stedet for at tage billeder på ruten:-)

No Comments yet »

RSS af kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

XHTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>