H12.
Sidste år dette løb blev kørt stillede Teamet med et par meget stærke hold, og tog da også sejr i 4-mands klassen. Grønbech og jeg havde dengang påtaget os jobbet som duo hold. En ting jeg lovede mig selv aldrig at gentage igen. Alligevel fandt jeg mig selv deltagende i dette års løb, men på et trio hold. Sidste års 2. plads skulle gerne byttes til et trin længere op ad podiet, men ingen nem opgave. Startlisten bugnede af velkørende cykelben.
Nu er det ikke for at hænge i fortiden, men Grønbech og hans lidt yngre tvilling var sidste år kommet på overarbejde, og måtte se sig slået af et stærkt Rivette hold. At køre 12t 2 mand lyder ikke som det vilde, specielt blegner det en smule ved siden af de folk som napper den solo. Eneste forskel er vel egentlig farten. Man skal ud og yde MAX hver gang, og efterhånden som timerne går, bliver netop det hårdere og hårdere.
I år hed klasserne Trio eller solo, og teamet stilte med 2 stærke hold. Begge toptunet på nye cykler, super lejr – ja alt var meget velforberedt endnu engang. Dejligt. Rasmus, Mads, og undertegnede havde fået æren af at være 1.hold, og vi delte da også favorit rollen med Teams som: Pronghorn, HMTBK Elite, MTB -O drengene. Alle så meget skarpe ud, og der var lagt i ovnen til mange timers fight. Netop fight blev der masser af. Rasmus starter for os, og gør det som altid godt. Eneste man der følger ham er en af de helt store motorer Jens G fra HMTBK. De var lidt hæmmet af en speciel taktik, som efter min mening var det som kostede dem et trin på skamlen.
Alle starter ud som skulle man kun køre én omgang, og meget forventet bytter Rasmus også til mig, og vi ligger side om side med HMTBK. Sådan forløber de første 2-3timer, men efter en defekt fra HTMBK, en lidt langsomt startende Mads B, har vi lige pludselig et hul som skal lukkes til MTB O-drengene. De var lidt “underdogs” og udnyttede deres situation rigtig godt. Flot kørsel fra dem. Når et hul skal lukkes sætter man bare Rasmus på banen, og et par omgange efter bytter vi igen “neck on neck” med O-drengene. HTMBK har tabt vigtige minutter, og vi ser dem faktisk ikke mere resten af løbet. Jeg kører ud på 5.-6. omgang, og endnu engang får jeg åbnet et hul til min komkurrent, og nu har Mads heldigvis fundet farten. Han holder tiden, og langsomt, men sikkert begynder vi at øge. Kræfterne begynder at slippe op hos folk, men efter at have set på tiderne kan jeg se vi holder omgange meget pænt nede, og det er nu løbet afgøres. Rasmus kører ud på sine sidste omgange lidt i 20, og jeg begynder så småt at gøre mig parat til at give det sidste. Ikke mere end en enkelt defelt skiller 1-2-3, og det er meget spændende de sidste par omgange.
“Du øger hele tiden, og har nu 4min”. Mads´kommentar efter jeg har passeret først 3km på hvad der viste sig at være min sidste omgang giver fornyet kræfter. 4 min, ikke meget tænker jeg, men har farten, og kan stadig køre aggressivt op af stignignerne, også skal ham O-manden altså spænde hjelmen hvis han skal indhente det på én omgang. De 2 sidste sving kan jeg høre hele pladsen tæller ned, og jeg kører i mål præcis 3 sek. over 21, og vi kan dermed kæres som vindere af løbet. Super opbakning, får kram af de andre, og tror alle var rigtig glade over sejren. Vores 2. hold får nogle hårde timer til sidst og lider desværre et stort tidstab, og havner som nummer 8. Afspejler ikke deres indsats, da de i starten af løbet lå oppe omkring 4-5. pladsen.
Tak til alle som hjalp ude på ruten med tilråb, og i lejren hvor alt spillede. Fedt løb, og stor tak til Hustlerne for MEGET flot arrangement. (og tak for lån af billederne – Niels Pind/Jannik Stuhr/Jens Thomasberg)
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.