Shimano liga afd. 3 – Vejle
Sidste år lykkedes det mig at køre en 3. plads hjem på en hård kuperet rute i Vejle. Dengang var det en afd. i Post Cuppen, igår var ruten næsten den samme, men racet havde skiftet navn til Shimano Liga, og resultatet udeblev desværre.
Det var som om det hele allerede startede forkert fra om lørdagen hvor Mikkel og jeg var kørt tidligt til Vejle for at teste ruten, en rute som slet ikke var sat op endnu. Må indrømme jeg var lidt skuffet, og lægger ikke skjul på at jeg gider ikke køre rundt med et kort for at finde vej. Meningen er man skal lære sving, op- og nedkørsler, og det kan man altså ikke når man skal finde de små stier på et kort. Samtidig så bliver jeg også lidt skuffet over at løbet og hele Ligaen skal pustes op til at være noget stort, også er ruten ikke engang sat op dagen før. Bittert at komme helt fra Norge/Sverige, og kører MTB orienteringsløb. Tilgengæld var ruten jeg testede søndag formiddag helt fin, og en værdig rute til race.
Efter en super go start hvor jeg ligger lige efter de 2 favoritter Thomas Bonne, og Klaus Nielsen er det som om der kun er power i benene til de første 10-15 min. Langsomt begynder tempoet hos mig at falde, og det betyder min stærke start og nuværende placering langsomt forsvinder. Folk kører nærmest bare et gear højere end jeg, og lider virkelig for at hænge på. Det var umiddelbart ikke længe før skæbnen kan se jeg lider for meget, og sætter en stopper for det. På en stejl opkørsel smutter en gren med op i min bagskifter, også er løbet slut.

(Foto: Brian Lykke. “Holder fast i min 3. plads så længe det varede”)
Eneste der var værd at tage med hjem fra Vejle den weekend var en hurtig og stærk start. Resten af turen var det som om man blev straffet for at have lagt for hårdt ud, og hele tiden måtte kæmpe for hver en meter. Bittert er det at se folk køre flotte placeringer hjem når man inderst inde ved at ruten ligger super til mig. Var sikker på jeg havde kørt en top 5 hjem i det stærke selskab, men det må vente til næste og 4. afd. Forude venter en laaaangt Nordic 24 hvor alt mit uheld gerne skulle vende til held. Sidste år var det først på 5. omgang jeg kørte fejlfrit, denne gang tager jeg den fra start.

(Foto: Brian Lykke)
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.