Sort uheld i Varde XC i weekenden
Sidste år var min gode ven Mikkel hvalsø så uheldig at have styrtet her i Holbæk. Det kostede en tur på skadestuen, og et grimt sår på højre arm. Han fuldførte dengang løbet og vandt C-klassen, mens jeg klarede mig hæderligt i A-klassen med en top10 placering. De fleste husker dette løb nærmest som et ørken løb, hvor alt bare var varmt, og flere måtte udgå, eller indkassere dårlige resultater pga. varmen. Igår var det lidt anderledes.
Varde cykelklub havde endnu engang disket op med super rute, forplejning, og stemning på ruten, som foregår i en nedlagt grusgrav. Egentlig ikke de store stigninger, men snævre sving, masser af teknik, og hurtige passager. Lige noget vi kan li´:-)
Havde efter Nordic24 haft et par dage/3 hvor jeg var sendt til tælling af feber, ondt i halsen, og forkølelse, men det var som om det var på vej ud af kroppen igen. Træningen var genoptaget sidst på ugen, og derfor ville et løb lige være fint at starte op på. Målet med løbet var da også at forsøge at teste et par forskellige ting, blandt andet en ny start taktik. Jeg vidste godt kroppen ikke leverede 100% men var overbevist om jeg sagtens kunne have kørt mig ind blandt de 5 første havde jeg kørt løbet færdigt.
Starten går fint, bliver dog lukket lidt inde, men kommer godt op igen, og ud af andet sving som nummer 4. Kan høre folk ligger tæt bagved, og der bliver byttet lidt placeringer indbyrdes. Alle kører som regelt som var det spurt her i starten, og denne gang var ingen undtagelse. Mine overvejelser inden løbet havde gået lidt på at være mere passiv i starten, også stille og roligt skrue tempoet – og det fungerede fint so far!!
Kommer uden om en DMK mand, som ikke er meget for at give plads, har endda gjort opmærksom på jeg kommer bagfra, og sidder på hjul af Jonas. Han forstår at fyre den af i starten, så bare ind på smækken der. Når lige præcis at komme uden om ham DMK manden, for at krydse en grussti, og SLAM….. Forhjulet forsvinder væk, jeg tager fra med højre arm, hofte og skinneben. Lidt chokket op og stå igen, hornet er drejet, prøver at få det på plads. Tilskuer står lidt passive og kigger på. Hornet sidder fast, tjekker skinneben, det kan køre videre. Smerten fra hoften bliver hurtigt afløst af en dryppende fornemmelse fra underarmen. Kigger, og puha. Et par store sår, som bløder meget er synes der møder mig. Op på cyklen igen, og tilbage mod mål. Jeg skal lige have dem renset, også er jeg på vej igen – tænker jeg. Får ikke rigtig noget hjælp hos de sammaritter, får det dog bundet ind, og beslutter at udgå af racet. Johnni kører en fornuftig 9 plads hjem i elite uden at anstrenge sig, og jonas sejrer i Junior, med Frederik som nummer 2. FLOT.
I starten gjorde det ikke synderligt ondt. Kroppen er oppe i gear, og skal præstere. Timerne efter og på vej hjem i bilen bliver lange. Ventetiden på skadestuen føles uendelig, og tager da også 3timer. Et godt råd. Lad være med at komme til skade en søndag. Mandag morgen – meget bedre:-)
Drop, pencillin, også hjem for at få lidt mad omkring kl. 22.30 efter en meget lang dag i Varde. Eneste positive var at jeg føler jeg kunne sidde med i starten, benene er ikke helt dårlige. Havde dog glædet mig lidt til et succes løb efter skuffelsen i Vejle, og fra nu af kører jeg ikke race i byer der starter med V:-)
Ingen billeder, ingen resultater, og NM i weekenden hænger i en tynd tynd tråd. Måske man bare skal fokusere frem mod sæsonens mål DM om små 4 uger. Der skal trænes hårdt, og det bliver der. Måske nogle dages pause kan give fornyet motivation, og fart??
NB. Prøv forresten lige at børste jeres tænder, eller smøre et stykke rugbrød med venstre hånd.
Casper Saltoft
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.