Danmarksmesterskaberne 2009
Så blev det endelig tid til at høre lidt om hvad der sker i min cykelkarriere:-) Ugerne efter uheldet i Varde har været præget af forskellige hændelser. Først en ufrivillig pause da skaden viste sig at være mere omfattende end som så. Kunne efter en uge begynde at genoptage træningen, men tiden op mod DM kom kun nærmere og nærmere. Nåede jeg at finde topformen? Læs videre hvis du vil have svaret..!!!!
Styrtet i Varde havde kostet, men armen var heldigvis allerede efter en uge vist sig at være i bedring. Det betød at en hård indsats op mod DM kunne redde mit mål om en top 10 placering. En placering man ikke ville komme sovende til, så der skulle arbejdes hårdt og intensivt på cyklen i de sidste 3 uger inden det gik løs i Rude Skov. Egentlig meget rart at have et mål at gå efter, men med en arm der ikke gjorde arbejdet nemmere, og som man hele tiden skulle passe på.
Min motivation droppede helt i bund da jeg 10-12 dage efter styrtet skulle på mtb´en første gang, og det var ikke en succes oplevelse. Jeg var rusten så at sige. Sving, nedkørsler alt blev kørt i et noget langsommere tempo end tidligere, og det eneste jeg kunne tænke på var om jeg skulle blive klar. Noget helt andet positivt var at benene egentlig var okay, og det holdte mig lidt ovenpå.
Tilbage på jobbet efter små 3uger, og tingene var begyndt at se noget lysere ud. Armen/såret begyndte så småt at hele. Forbindingen var blevet minimal, og derfor kunne jeg også bruge armen optimalt. Træningen gik den rigtige vej, og den fik alt hvad den kunne trække. Formen var på vej, nu skulle jeg bare forberede mig mentalt.
Dagene op til løbet blev brugt til at teste benene, og de virkede klar. En rolig uge op til løbet, skulle ikke begå samme fejl som sidste år ved at være for træt allerede inden løbet. Målsætningen om en top 10 placering havde helt sikkert fået nyt liv, da benene virkede ganske gode. Jeg havde op til løbet forberedt mig minutiøst, testet ruten, gjort alt hvad jeg kunne. Nu måtte det ikke gå galt.
Cyklen var testet, dækkene valgt, og med en vejr udsigt der ikke spåede om godt vejr, kunne alt ske under løbet. Vigtigst af alt var det som mange andre løb at køre sikkert, stadig så hurtigt som muligt, men en defekt, eller styrt tidligt i løbet kunne koste dyrt. Jeg brugte tiden på opvarming til at sidde på Hometrainer, et decideret valg for ikke at få for meget mudder på cyklen. Jeg havde arbejdet lidt med at forsøge mig med en go omgang opvarmning, og det var jeg glad for jeg gjorde. Inden jeg hoppede af cyklen, skiftede tøj, og kørte til start skulle jeg lige have pulsen op - check. Jeg var klar.
Står til start, bliver seedet i 3. række, tilfredstillende. Holder Rasmus Jessings hjul fra holdet over til første stigning, også bryder helv…… løs. Folk skal bare frem i bussen, og der bliver kørt stærkt. Kommer rigtig godt over den første knold. Pulsen er oppe, vi er igang med DM 2009, nu holder du bare fast…
Foto: Noppenau.
Flyver ned at “bobslædebanen” op af en stigning igen, er stadig med. Forbi hegnet, og kan høre de første ryttere styrte. Stille og roligt. Hold den kørende. Du er med. Sidder i top10, og er klar. Jeg får en go start, og ligger godt med. Peter Bech fra Rivette ryger forbi, og jeg forsøger at gå med. Får ikke lukket hullet ordentligt, og kæmper for dette de næste 2 omgange. Det synes umuligt, og dog. Er lige ved nogle enkelte gange, og da jeg ser Rasmus Jessing 50m fremme giver det mig nye kræfter. Jeg tror på miraklet, er ved at køre mig ind i top5. Så rykker det. Jeg har fundet godt flow på ruten, og føler virkelig det går min vej. MEN… Efter nedkørslen på “bobbanen” og den efterfølgende opkørsel bemærker jeg noget der er galt. Shit jeg er punkteret bagpå. Det sker bare ikke er min første tanke. Mere tænker jeg ikke over det. Kører stigningen på det flade dæk, ny slange i på toppen. Det tager tid. Mit mirakel om en top5 placering smuldrer stille og roligt. Ny slange i, plus masser af mudder fra dæksiderne. Nu må det briste eller bære. Den får fuld håndtag, men har problemer med at finde mit flow, og komme igang igen. Stille og roligt begynder jeg at hente mærkede folk, og det er noget jeg kan li. Får meldinger om min 7. plads er indenfor rækkevidde, sådan.
På de sidste par omgange forsøger jeg at give alt hvad jeg har. Holder mit forspring, og er lige ved at hente nr. 6, men når det ikke. Jeg kommer i mål som nummer 7 hvilket var mit mål fra starten, men en smule bitterhed over at være så tæt på også blive sat tilbage af en defekt. Har disponeret rigtig godt. Kramper i lår på sidste stignig, så ved man at man har givet alt. 7.plads med en punktering - jeg kan kun være tilfreds.
Foto: Noppenau.
Tak for et fedt arrangement, tak for tilråb på ruten. Det giver lige det sidste. Tjek resultater: www.shimanoliga.dk
1 kommentar »
RSS af kommentarer til dette indlæg.
Flot kørt Casper.
De fleste var sgu nok stået af hvis de var punkteret.
Romme
Kommentar af Martin Rommedahl — 20. juli 2009 #