Så lykkedes det endelig – DustCup #5
Vil ikke sige jeg har trænet op mod løbet, da en dustcup afd. ikke kan betegnes som et sæsonmål, men der er perioder man kører stærkere i end andre. Omvendt så er Det hvide spor som i onsdags var rammen om 5. afd af dusten det tætteste på man kommer min “hjemmebane”.
Det og at jeg sidste gang der var løb på ruten måtte udgå fra en meget favorabel position gjorde selvfølgelig at man var lidt ekstra tændt på at gøre det godt.
Rullede ud til sporet og fik dermed en times god opvarmning, vidste jeg ville være rigtig varm, og kunne jeg få det timet således jeg kom nogenlunde til start ville det være optimalt. Så med vinden i ryggen fløj jeg afsted mod Avnstrup. Ind igennem skoven, og der kom snart noget minestrimmel til syne – var på rette vej. Lige op til mål for at sætte skilt på cyklen, og et hurtigt tjek af konkurrenterne:-)
De sædvanlige hurtige stilte til start, så det var bare med at sidde med i front når starten gik. Derfor stilte jeg mig også i forreste række, og kom afsted som jeg skulle. Netop det fakta at jeg er vant til at køre på sporet gjorde nærmest at første gang ruten undveg fra den originale rute var jeg ved at køre forkert:-) man kører vel på rutinen.
Ligger gennem mål første gang i 3. position, og der er stadig samling på feltet. Min taktik var egentlig bare at sidde med i front, og forsøge at give alt hvad jeg havde hvis muligheden var der. Der skulle køre aggressivt fra start. Desværre var tempoet på første omgang så højt at ingen får lov til at køre væk. Udover min fornuftige start taber jeg på startloopet min dunk, og ved at 80min uden vand ikke går, og da vi passerer mål efter 1. omgang er jeg ved at være noget tør i munden.
Stadig samling på feltet ud på 2. omgang, og jeg var begyndt at blive tørstig. Der havde været lidt styrt i front gruppen, og den var blevet reduceret til (tillader mig at kalde det de 4 favoritter) Simon T, Jens G, Henrik A, og Jessing (Teamet)
Stadig højt tempo, og der bliver forsøgt enkelte angrib, inkl. mig selv forsøger at komme væk, og til sidst lykkedes det. Min oprindelige plan var egentlig at jeg ville have et lille hul så jeg kunne stoppe og samle min dunk op, men da jeg kommer igennem mål, og der mig tilbage har jeg fået et større hul end først forventet, også går der konkurrence i den. Skulle det lykkedes mig at komme alene i mål til sidst, også endda på mit “eget” spor. Jeg forsøger at køre fejlfrit, men stadig med max fart, og det føltes godt. Benene fungerer, og der bliver brugt minimale kræfter på forkerte gearskifte, og acc. det eneste der koster kræfter er de mange overhalinger, men det er nærmest som om der går sport i at komme forbi flest på én gang, og tingene flasker sig for mig.
Igennem mål og ud på sidste omgang er jeg sikker på at folk er en smule overraskede over at se mig alene i front, og de skulle vente længe på nummer 2 kom. Har ud på sidste omgang et lille minut, og selvom jeg ikke aner noget om dette forsøger jeg bare at holde kæden stram. Det føles som om der bliver endnu flere at overhale, men tanken om jo flere jeg kommer forbi, jo flere skal forfølgerne også forbi, så derfor bruger jeg alle mine kræfter på: “bagfra - venstre om, nej nej nej højre……tak”
Ud på den sidste grussti rejser jeg mig og sparker de sidste kræfter ned i pedalerne, og orienterer mig bagud. Ingen at se, så nu skal den bare køres hjem. Forbi det lange græsstykke ved hegnet, let stigning, ned i svinget på engen, og stille og roligt i mål.
Det lykkedes denne gang, og endda rimelig suverænt. Har over et minut i mål til nummer 2 som bliver Simon T, med Jens G, Jessing, og Henrik A på dæk. Tæt kamp. Der blev kørt stærkt over hele linien, og med 7 mand blandt de 20 første havde Teamet en go dag på det hvide spor.
RMK skal også have tak for en SUPER rute, det er rigtig MTB.
Casper Saltoft
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.