En hård weekend – Gadeløb i Lemvig+Dustfinale

Der blev trænet igennem i weekenden, og ikke mindst kørt nogle km. Benjamin og jeg fra Teamet havde besluttet os for at deltage i et gadeløb i Lemvig fredag aften, og vi havde begge et løb mere dagene efter. Den stod for mit vedkommende på Dustfinale i Albertslund dagen efter, så jeg kunne sætte flueben ved den intensive del af træningen om søndagen.

Kl. 13.00 fra Sorø, og gps´en var stillet til strandvejen i Lemvig. Godt 4t kørsel for 5kvarters race. Egentlig lidt hul i hovedet, men sjov da vi først kom frem. Vi trængte til at prøve noget nyt, og derfor var ideen om et gadeløb på mtb i Lemvig city en glimrende ide. Feltet som stod til start var måske ikke Jyllands stærkeste, men der var da alligevel et par hurtige A-ryttere fra landevejen. Vi var kommet lang vejs fra, og var klar til race. Efter et par omgange på en rute som bød på asfalt, stier igennem kolonihavehuse, trapper, skarpe stigninger på asfalt, og en km. på jernbanesveller. Det var en sjov, og hurtig rute, som nok skulle give sved på panden.

20 duer bliver sluppet løs da starten på Strandvejen går, man når egentlig ikke at dvæle ved dette syn, for alle kæmper for at klikke i pedalerne, og komme afsted. Jeg sørger for en hurtig start, og kommer som jeg ville først ind på det lille grusstykke. Så var starten ligesom klaret, og vi kunne koncentrere os om at komme videre. Benjamin og jeg får hurtigt et hul, og derfra går der parløb i den. Må nok sige han laver det meste, med mig på smækken, og der blev jeg siddende. Vi er de eneste der kommer ud på 5. og sidste omgang inden de 60 min. er gået, og derfra kan vi sikkert køre dette løb hjem.

En stor tak til Lemvig som arrangerer dette løb. Det fungerede perfekt, og selv med et felt der talte 75 ryttere var der service helt i top. Der var styr på alle detaljer, og alt fungerede fint. Flot løb. Et stop på BurgerKing i Fredericia, og et kvarters ventetid på en bælgmørk rasteplads i Sorø hvor jeg stod med alle mine ting og ventede på Christina sluttede fredagen af. Mindre end 12timer til finalen i Dusten skydes igang.

Lørdag: Dust finale er vel ved at blive en tradition. DMK var værter, og det gjorde de aldeles perfekt. Ruten var ond med meget tons og buler i Albertslund, og vejret var en finale værdigt. Mine ben var stegte, så jeg havde forberedt mig på en defensiv taktik, og efter en meget klumpet start kom jeg alligevel fornuftigt med i front.

Foto: Jens Thomasberg

Kommer til at ligge et stykke på den første gruppe, dog ikke langt efter de første par omgange, der var vel 30sek. Benene kunne ikke rigtig komme igang, og jeg var flere gange ved at blive sat på rutens eneste rigtig grimme stigning, men fik mig lige hevet med op over et par gange. Så er det som om det bliver lidt bedre, men lidt uheldig trafik sætter mig tilbage og mit lidt Jens A (som kørte et super løb, inden defekt) fik et lille hul. Jeg formår ikke at lukke det hul, og det er kun da han punkterer at jeg ser min chance for at bevare min 5. plads. Der bliver kørt stærkt bagfra, men har selv fået fart i benene, og begynder nu at hale ind på 3. og 4. pladsen. Når dem aldrig, men slutter under 30 sek. efter, og med det samme ned til nummer 6. En 5. plads i løbet, og en samlet 5. plads i cuppen med kun 6 ud af 7 løb kørt, er godkendt. Nu er sæsonen ved at være slut, og jeg kan mærke det snart er tid til en pause. En pause fra løb, endda træning. 7-14 dage uden cykel måske??

No Comments yet »

RSS af kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

XHTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>