VegaCup – Så er vintersæsonen startet.
En frisk morgen, og et mindre antal glade MTB ryttere var hvad der skulle til for at skyde vintertræningen igang. Der blev kørt første afdeling af den efterhånden populære VegaCup ved Slangerup idag. Enkelt koncept som alle de andre cups, dog bliver målet lukket efter 70min. kørsel og ikke 60min, som set andre steder – det er både godt og ondt.
Havde absolut ingen forventninger til dagens race, men med en startliste indeholdende nogle hurtige herrer på en MTB kunne der ikke undgås at blive kørt stærkt fra start. Det kom dog lidt af på mig at starten foregik noget mere roligt end vi plejer, og måske var det det som skulle til for at få mig i gear. Sad fint med Jonas P på de første par omgange, og da jeg mente jeg havde fået mit høj intensive træning trak jeg stikket, og lod mig falde lidt længere tilbage. Her blev jeg passeret af et par hurtige H40 mænd, som jeg sad med en omgangstid, og faldte så yderligere tilbage. Fandte endelig en jeg kendte, også blev jeg der. Forsøgte at sætte lidt tempo på de sidste omgange, og fik faktisk kørt mig ind på en 3.plads overalt. Det var ligesom en lille kick start til vinterens race-serie af løb, og allerede om en uge står den på enkeltstart på det berygtede skaldede bjerg. Der er meget mere i vente:-)
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.