SlushCup #2 – Efteråret viser tænder
For mit eget vedkommende var det med en del skepsis jeg skulle køre Slushcuppens 2. afd. Løbet skulle som sidste år køres i Hareskoven på en MEGET våd og fedtet rute. Selvsamme setup som for et år siden. Selv ruten var den samme som sidste år. Det eneste der ikke skulle blive det samme som året før var min indsats i løbet og derved min placering.
Kigger man på statistikken over mine løb i Hareskoven er den ikke go. Derfor var jeg opsat på at gøre en go figur, og forsøge at følge op på min gode enkeltstart fra prologen. Der var dog flere at de skarpe profiler tilstede, som nok alle skulle gøre det svært for at bevæge sig langt op i feltet. Forsøge skulle der ihvertfald.
Ud af bil, cykel af, på med tøj, kunne man nå en times opvarming? - lige knap og nap. De faste læsere kender efterhånden rumlen når jeg skal til race, så ingen grund til at gå i detaljer med det.
Gad vide om Claus Crone havde tænkt at han også skulle forsøge at sætte de andre til vægs. En optimistisk minimal beklædning på den regnfulde søndag formiddag vidnede måske om at han skulle ud og give den gas. Som sædvanlig gik starten med fuld fart, endda lidt ned at bakke så man kunne få endnu mere fart:-) Måske vi havde så meget fart på at folk slet ikke tænkte over hvilken vej vi skulle? Eller også skulle arrangøre have tænkt sig om og ladet være med at lade en minestrimmel ligge på tværs af ruten kort efter start. Resultatet blev ihverfald uundgåeligt. Halvdelen af Box1 svinger til venstre lige før strimmel, og jov der var en sti som om den var en del af ruten, men nej. Der går hurtigt panik i folk, og de forreste deriblandt jeg som var kommet aller længst på afveje havde nu en del der skulle indhentes:-(
Det syn der mødte en efter man havde fået vendt cyklen var ikke til at tage fejl af. Box 2-3-4 og ja resten af feltet fyldte hele stien som var de på flugt. Det var stort set umuligt at komme “ind” i feltet igen, og da det endelig sker ligger man ikke forrest mere. Denne lille omvej ramte hårdere for nogen end andre, men der var vist ikke nogen der gik fri, ihvertfald ikke af dem som drejede til venstre. Resten af feltet fik bare lige foræret en drømme position, men den skulle ikke vare for evigt.
Det bliver et rent forfølgeses løb resten af tiden. Jeg forsøger at holde håndtaget i bund, men der er ikke meget at skyde med. Mange timers hård træning ugerne forinden havde sat sit tydelige spor. Det lykkedes mig med hiv og sving at køre mig selv op på en 4. plads efter at have været nede og rode omkring 70-90 stykker. Flere positive tanker havde jeg efter løbet. Der blev frisket op på hvordan man overhaler, og stadig holder sig gode venner med alle de andre ryttere. Jeg væltede ikke selvom der var glat, og bedst af alt så har jeg hævet mit bundniveau at jeg selv på en dag hvor intet rigtig spiller udover min cykel så kan jeg stadig køre mig ind i toppen. Det er jeg glad for.
Jeg har forsøgt i samarbejde med min træner at “forlænge” sæsonen således at jeg stadig træner videre på min sommer sæson indtil nov/dec. Den pause som ryttere normalt holder i okt. måned når sæsonen slutter har jeg udskudt, og foreløbig så ser det ud som om jeg er i bedre form end samme tisdpunkt sidste år.
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.