Heino Fall Race 2009 – taktikken forsvandt i mudderet
Tiden går stærkt i øjeblikket. Idag skriver vi den 1. dec. Sølle 23 dage til juleaften, og der er allerede taget forskud på glæderne rundt omkring i de danske hjem. Lyskæder, og nisser i vinduerne er at finde stort set alle steder. At butikkerne har haft juleting allerede fra 01. okt er kun lidt sygeligt, men hva pokker. Kommer sjældent i byen fordi jeg altid har cykeltøj på så for min skyld kan de have pyntet op hele året rundt:-)
En tidlig julegave, man kunne faktisk kalde det en adventsgave var der at finde for et rekordstort antal deltagere til det årlige Heino Fall race i Tisvilde. En klassiker blandt mtb løb, og nok også derfor det efterhånden har udviklet sig til et KÆMPE løb med 800 deltagere fordelt på de 2 ruter. Det har de gjort godt deroppe i den lille Orienteringsklub. Løbet fungerer godt, og terræn og område har lidt af det hele som man som MTB rytter vil have. Klart ruten har en fordel hvis man er en tempo stærk rytter, men kortene blev godt blandet i fronten i år.
Personligt havde jeg glædet mig meget til dette løb. Vidste godt ruten ikke ville være så tør som man kan forvente i det meget sandede område, men det var nu kun pga. skovrydningsmaskiner som havde kørt dele af ruten godt og grundigt op. Jeg havde haft min første hvileuge i træningen længe, så jeg forventede mig ikke meget af benene, kun et håb om at de ville være ligeså friske og tændte som jeg var.
Business as usual, go opvarming, også en hektisk start på den lange grusstigning. Jeg havde fra start valgt at følge en meget defensiv taktik, og ville forsøge at spare mig selv så meget som muligt. Den taktik holdte præcis 1km. da jeg lige pludselig befandt mig i front med et jagtende felt. Det hul som jeg hurtigt havde skabt på de første par stigninger fik jeg hurtigt udbygget og var ligepludselig alene i front – så meget for min defensive taktik:-(
Jeg tager dog farten af og bliver samlet op af forfølgerne velvidende at det var lidt en tosset start endnu engang. Fik dog bekræftet benene var tilstede, så nu skulle de bare bruges. Vi får hurtigt i front dannet en trio gruppe af Benjamin fra teamet, og Simon Tarp fra HC-Stevens. Dvs 2 mod én, så nu var der dømt taktik. Vi tager alle en go tørn af slæbet i front, og får hurtigt skabt et godt hul ned til de andre. Allerede efter 8km må Simon og jeg se Benjamin sejle væk, og på dette tidspunkt har jeg ingen grund til at forsøge at lukke hullet, så derfor får Benjamin lang snor. Han bliver aldrig hentet, og Simon og jeg ligger til at skulle køre om 2. og 3. pladsen. Det passer mig egentlig meget godt, men noget går galt.
Tror Simon og jeg får lullet os selv i “søvn” for ud på 2. omg. bliver vi hentet af en større gruppe bagfra. “Hvad sker der nu, det var jo ikke meningen” tænkte jeg inde i mig selv. Det var ikke lige planen. Jeg skulle jo have haft den 2. plads, så hvad pokker skal jeg nu ligge og kæmpe med alle de andre om den for? Der bliver hurtigt skruet på tempoet, og da folk er meget angrebslystne bliver der til tider mere fart på 2. omg. Jeg forsøger et par gange tidligt at komme afsted, men det evige problem med trafik giver nu bye problemer. Hver gang ryger jeg ind i en prop af mennesker, så bliver hurtigt hentet bagfra. Til sidst mod mål forsøger jeg et par gange igen, men stadig samme stil som de andre gange. Kan mærke de her angreb har sat sine præg på mine ben, som nu efterhånden ikke føltes helt så super som i starten. De skal bare holde hele vejen hjem. De sidste 5 km. bliver kørt meget hurtigt. Jeg lukker først et hul op til en som forsøger et angreb, og tempoet når ikke at dale før den før omtalte Simon forsøger 4km. før mål. Det er en lang stigning som er sandet, og fedtet. Der bliver givet alt hvad der er tilbage for at sidde på hjul, og det lykkedes mig også at komme samlet til mål i den 4 mands gruppe som vi var blevet reduceret til. Men der er det også slut. I det sidste højre sving 200m. før mål går det helt galt. Jeg rammer slet ikke sporet, og pludselig ligger jeg og kæmper med en rytter som jeg har lappet med en omg. Jeg kører ude i mudderet, og kan slet ikke komme ind hvor der er tørt, og greb. Må se de andre spurte væk, ikke bare en anelse, men mega skuffet. Jeg havde benene og dagen til en podieplads, og må nøjes med en 5. Bittert.
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.