2. Afd af Slushcup, på Mount Ventoux aka Herstedhøje.
Der var lagt op til den helt store dyst i dagens 2. Afd. af Danmarks største MTB cup. Stort set alle af de hurtigste på Sjælland var mødt til start, så de første 10 pladser var allerede inden start hårdt besat.
Begrænset succes for Team T-Bikes på det skaldede bjerg
Team T-Bikes stillede i stærkeste opstilling til 2. afdeling af Slush Cuppen. Målet var at følge op på 1. afdelings sejr, men mudder, fladbanerace og løbeture samt stærkt kørende konkurrenter satte en stopper for den plan.
(Foto: Jesper H. Lauritsen)
For dem som har besteget begge bjerge, vil en direkte sammenligning mellem legendariske Mont Ventoux i Provence og ’skraldebjerget’ Herstedhøje ved Ballerup forekomme temmelig upassende. Men bjerget ved Ballerup er nu engang skaldet. Og da det 2. november 2007 var udgangspunkt for 2. afdeling af Slush Cuppen, var det næste lige så hårdt at komme op ad som den mere kendte navnebror i Frankrig. Det danske vintervejr havde sørget for mudder i lange baner, som gjorde ruten perfekt til danmarksmesterskaberne i mudderbrydning og rigtig modbydelig til cykelløb. For mit eget vedkommende var det et meget spændende løb. Ikke rutemæssigt da den viste sig at være flad som en pandekage på nær 3 stigninger hvoraf 2 kun kunne forceres til fods, og den sidste var ”det skaldede bjerg”. En bunke skrald beliggende i Albertslund, så er små 100m højt. Lyder måske ikke at det helt vilde, men det kan godt gå hen og blive hårdt i længden.
Efter en 2. Plads i 1. Afd., og en sejr i Heino Fall race er jeg lige pludselig begyndt at blande mig i eliten i MTB regi, og derfor var forventningerne til mig selv da også høje ved start i søndags kl. 10:00. Kunne jeg levere et godt resultat her, ville folk se at det ikke er helt tilfældigt jeg ligger hvor jeg ligger. Der var dog lige 3 hårde, og sindssyg mudrede omgange der skulle køres først.Min taktik inden start var sådan set at prøve at få sat noget tempo lige efter start, for at få splittet feltet så hurtigt som muligt. Her vidste jeg at jeg kunne trække på lidt på min gode ven, og Team makker Jonas P, som altid er go´ for en hurtig startJ . Den taktik ændrede jeg dog søndag morgen, da ruten var flad, og med mange hurtige grus stykker. Har man mulighed for at sidde lidt på hjul her, er man rigtig godt stillet til en evt. spurt sidst i løbet. Det tegnede nemlig til at blive et ”rigtigt” cykelløb i stedet for et normalt XC race. Starten gik, og min taktik med at ligge roligt ud blev skrottet. Trak feltet den første km. Og hele vejen op over ”bjerget”, og ned igen. Det gik faktisk rigtig, rigtig godt lige indtil den 2. Stigning hvor vi skulle løbe.Efter et lille styrt, hvor jeg faktisk slog mig godt og grundigt, var løbet ligesom i gang. Brugte den første omgang til at sidde med i frontgruppen, som hurtigt blev splittet. De 2 Pro ryttere Benjamin J, og Klaus N, trak fra os andre på et mudder stykke, og mere så vi ikke til dem. Det betød at den sidste plads på podiet skulle findes blandt os 4 andre der var tilbage i gruppen. Den blev hurtigt reduceret til 3, men på 2. Omgang fik vi 3 fra Team T-bikes, Simon, Mr. Grønbech, og jeg selv følgeskab af ”rasende Ronald”, det østtyske damplokomotiv Anders Nyholm. Ruten lå rigtig godt til Anders, og det beviste han da også til sidst.
Jeg selv kører på det tidspunkt taktisk med hovedet under armen, da jeg bruger hele 2. Omgang på at trække de 3 andre, og på den måde sparer man ikke kræfter.
På vej op at højen 3. Gang ryger Anders i front, og forsøger et udbrud. Jeg tager hans hjul, og tror vi alle kører med hvad vi har der. Min mentor Grønbech må slippe en smule, og han formår desværre aldrig at komme tilbage til os igen. Vi har dem næste gang, ”The Twins will be back”
Jeg må selv kæmpe med næb og klør for at hænge på da det er blevet tid til at løbe, men jeg formår det ikke helt. Anders og Simon får slået et lille hul, men jeg kører max, og får kontakt igen. På et af mudder stykkerne bliver løbet afgjort. Anders trækker fra da vi er ude i noget løb, og Simon bliver også sat.
Resten af vejen ligger Anders forrest, Simon på mellemhånd, og jeg hænger i bremsen til sidst. Synes det var sindssyg hårdt den sidste omgang, men da jeg kunne se at jeg begyndte at hente på Simon, gav det ny energi.
Det lykkedes mig at hente ham lige inden den sidste løbetur op af bakken, også gik den vilde jagt.
I hver vores spor løber vi op. Når toppen samtidig, og på nedkørslen bliver der satset 110%.
Folk som stod som tilskuere fik virkelig opløb for alle pengene, da vores spurt mod mål nok mindede mest om alt om opløbet i en sprinter etape fra Touren. Jeg formår dog alligevel at komme bedst ud af den duel, og tager 4. Pladsen i dagens afd.
Nu ser tingene lige pludselig rigtig godt ud for mit vedkommende i forbindelse med et flot resultat i den samlede cup, så nu køres der igennem.
Tak til HMTBK for en super 2. Afd. af Slushcuppen.
Casper Saltoft
3 kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg.
Det var superflot Casper. Ærgeligt, at du styrtede. Håber dit knæ er ok.
Ærgeligt med taktikken, men en erfaring rigere. Pøj Pøj – Casper.
Kommentar af mor — 6. december 2007 #
Hey Casper… Det er god læsning, og fedt at se jeres interne dyste – der bliver gået til stålet =) //morten laustsen
Kommentar af Morten Laustsen — 10. december 2007 #
Hej Morten.
Ja der bliver gået til stålet, men er kun med til at gøre en endnu hurtigere.
Du havde da også fart på cyklen i søndags?
Casper Saltoft
Kommentar af casper — 11. december 2007 #