SlushCup – bambi på glatis

Det var rystende koldt at vende hjem til DK igen efter en lang ferie i Østrig hvor temp. ikke nærmede sig den kulde vi har herhjemme. Derfor var det på med de tykke handsker, og den tykkere jakke da Teglstrup Hegn i Helsingør lagde skov til det nye års første race.

Jeg var selv spændt på hvordan benene skulle klare en times fuld skrald efter ikke at have siddet på en cykel i 13 dage. Havde holdt formen lidt vedlige med løb, og langrend, men den indlagte pause som jeg tidligere har snakket om skulle falde i dec. og det gjorde den som nævnt med en skiferie. Nu er jeg tilbage med ny motivation, og træningen er allerede startet idag:-)

Flere velkendte ansigter på stregen klar til start kl. 10:45. Der var blevet advaret om glatte og frosne spor, men det var tilsyneladende ikke rigtig nogen hindring for de forreste. Der blev givet fuld gas. Fik selv lidt en skidt start og befandt mig tilbage som nr.15, men benene havde mere power end det. Får kørt mig op, og befinder mig ud på 1. omg. i 5. position i en gruppe med Simon (Stevens Bikes) og en ukendt rytter. Der bliver kæmpet hårdt hele vejen rundt på den glatte, og ikke mindst frostramte skov. Der blev klappet mange hænder sammen for at holde varmen når man lige ramte en grussti. Det var for at sige det mildt, skidekoldt.

Ud på 2. omg. har Simon og jeg et hul, men jeg laver et kiks og må lige ned med foden. Lukker endnu engang hullet, men så er den gal igen. En rytter som skal overhales med en omg. står i vejen, og formår ikke at finde en anden vej udenom, så må af cyklen, og i den forbindelse ryger kæden af. På med den igen, også går den vilde jagt. Jeg bliver hentet bagfra af flere fra holdet, og lige pludselig er vi 3 fra teamet i en gruppe. Jeg forsøgte at holde kæden stram på vej mod mål, men en velkørende Niels B får krænget cyklen lige ind før mig – well done må jeg sige. Flot kørt. Benjamin måtte nøjes med en 4. plads, Niels 6, jeg 7, Johnni 8, Mads 10, og de frække Frederikker i top 15. Rasmus var tilbage efter en lang pause og virkede klar. Han gav den umiddelbart så meget gas at han styrtede 2 gange, og slog sig vist lidt. Vi kommer igen til Urban Slush d.17/1 – stay tuned

No Comments yet »

RSS af kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

XHTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>