Så er jeg tilbage – Shimanoliga 2 Kolding
Helt tilbage ville være synd at sige. Jeg har siden Kolding hvor jeg var så uheldig at styrte på én af de glatte nedkørsler døjet med et hoved som var godt forslået, og en venstre hånd der slet ikke ville noget.
Havde haft suveræn optakt til løbet søndag, og var overbevist om at jeg kunne gøre det godt når slaget skulle stå. Havde haft super go træning på ruten fredag og lørdag så følte ikke der var noget som kunne komme som en overraskelse. Selve ruten var ikke noget at skrive hjem om. Den var ikke synderlig teknisk, og igen en rute som favoriserede de stærke ryttere da det bare gik op og ned. Ikke mange steder man kunne “overleve” på sin teknik, eller spare kræfter.
Det tekniske aspekt blev gjort temmelig meget til skamme da søndagen bød på regn i rigeligt mængder. Allerede da jeg vågnede med min kæreste i vores lejede luksus hytte på Kolding CityCamp var det begyndt at regne. Værre var at ruten OVERHOVEDET ikke kunne tåle noget vand. Den var meget leret, og vandet gjorde det stort set umuligt at køre noget som helst.
Det var tydeligvis en fordel at starte tidligt på dagen for motion og de andre klasser fik en rute der delvist kunne køres, men da det blev vores tur var det helt umuligt. Starten gik på en skrap grusstigning som nok skulle give spredning på feltet. Jeg forsøgte at holde håndtaget i bund hele vejen op, og kommer også hæderligt med rundt gennem mål og ud på 1. omg. Det kom lidt som en chok hvor mudret der egentlig var, og træningen på ruten fredag og lørdag hvor den var tør føltes lidt som spild. Nu var den helt umulig, og mindede mest at alt om noget der ikke var en løbsrute værdigt. Igennem mål og ud på 2. omg var der kommet spredning på feltet, og jeg lå stadig godt til med en velkørende Kasper Busk (HMTBK) delvist foran og bagved. Vi lå på dette tidspunkt godt til i toppen, og jeg følte klart overskud og ville forsøge at angribe på et tidspunkt.
Vi passerer ryttere som har store defekter med kæder, gear, og tabte sadler. Stille og roligt bliver der avanceret i feltet. Kasper kører rigtig godt i det fedtede underlag, og får ud på 3. omg et hul til mig som jeg forsøger at lukke. Det sker hurtigt, også er det min tur til at forsøge. Jeg kommer væk, og får hurtigt et godt hul. Ligger pt. nr 5, og kan de 4. pladsen længere forude. Så sker det jeg vil kalde uundgåeligt på den rute. Jeg styrter på en nedkørsel og får meget uheldigt banket mit hoved ind i et træ i farten. Det hele sker så hurtigt at jeg ikke når at opfange, og reagere. “Knald” også er jeg til tælling. Jeg havde været ned af den glatte stigning flere gange, og jeg skulle bare holde én sølle omg. til så kunne jeg køre i mål i en hæderlig 5. plads, men det blev til en noget anden afslutning. Jeg bliver godt og grundigt rund på gulvet, og de hjælpere som var i skoven kunne godt se at den var gal. Jeg bliver fragtet til målområde efter at have ligget en 10-15min i skoven hvor jeg lige skulle komme til mig selv. I målområde bliver jeg hentet i en ambulance, og kørt til observation på skadestuen. Heldigt jeg havde Christina med som lynhurtigt, en anelse bekymret var hos mig, og tak til Mads som også hjalp. Det var rart da jeg på dette tidspunkt ikke var helt ovenpå. Også en tak til alle dem der sendte en sms dagen derpå, der tog min cykel, og fik den vasket. Det var dejligt. Tak for hjælpen
Teamet havde en ok dag. Benjamin bliver 4. i Elite, Mads vinder igen H40, Juniorne ligger til i toppen i feltet, så det hele ser stærkt ud.
Jeg er så småt begyndt at træne igen, og havde sat forhåbningerne om en top placering til det netop overståede liga løb i Holstebro, men mere her om i andet indlæg.
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.