DustCup på hjemmebane – Det hvide spor
Det er snart længe siden jeg har været herinde og opdatere om diverse løb. Der har været ferie, skiftende arbejdsforhold, og ja også lige den der med tiden. Nu er jeg tilbage, sommeren er så småt ovre og der sker nye ting skal der skal blogges om. Vi skruer dog lige tiden et par måneder tilbage.
Der skulle køres DustCup løb på hvad jeg kalder min “hjemmebane” nemlig det Hvide spor i Avnstrup. Et spor der her om sommeren viser sig fra sin bedste side med at være tørt, støvet og perfekt til race/træning.
En onsdag sommer aften som denne var lige hvad der skulle til for at lokke masser af MTB folk ud for at lufte deres cykler. RMK havde lagt sig i selen for at lave en rute der matchede den som de meget vellykket fik lagt sidste år. Hjemmebane vandt som jeg var havde jeg forberedt mig på den samme rute, men fik lidt af en overraskelse. Selve løbet var også lidt en optakt til sommerens mest krævende løb Nordic24 som skulle køres kort efter. Derfor kunne man forvente at folk var skarpe, og gerne ville ud og køre stærkt.
Jeg var lidt rådvild med hvilken taktik jeg skulle vælge, og set i bakspejlet fik jeg valgt den forkerte desværre. Min første indskydelse var at forsøge at stikke allerede på 1. omg. havde regnet mig frem til der skulle køres 4 omg. på de 80min så et tidligt hul var måske også lige at presse citronen. Om ikke andet ville jeg forsøge at lægge pres på dem som nu engang sad med. Plan B var at tage den lidt mere med ro, sidde med, og lade fronten brænde ud, også hugge til på et af de mere tekniske stykker. Folk var simpelthen for stærke, og fik aldrig rigtig det afgørende hul til at komme væk. Jeg forsøgte et rigtig hårdt udlæg i starten og hele første omg blev der kørt rigtig stærkt. Tror også de andre sad og led lidt (håber jeg ihvertfald) Der var igennem målslusen ud på 2. omg blevet formet en 4 mands gruppe med Jens G (HMTBK), Morten L (DMK), Rasmus Jessing ( T-Bikes) og undertegnede. Ud på 2. og 3. omg begynder trafikken at sætte sit præg på løbet. En ellers super fed rute bliver forvandlet til et mareridt. På de smalle stier var det stort set umuligt at overhale, og jeg vælger at trække stikket ud på 4. omg. Jeg lader mig falde tilbage og bliver hentet af en velkørende Frederik Mørkeberg (T-Bikes). Vælger dog at holde kæden tilpas stram så min 5. plads aldrig er i fare. Morten DMK gør det som jeg gjorde sidste år og overrasker alle med at køre alene i må, og lader dermed Rasmus, og Jens kæmpe om de 2 sidste pladser.
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.