3. Afd af Dworakcuppen – fiasko, fiasko, fiasko
I søndags bød vejret på regn, regn krydret med lidt blæst. 3. afd af Dworak cuppen skulle køres, og man kan spørge sig selv hvorfor man gider gøre det? okay, ruten var fed, men hold da fest hvor var det dårligt vejr.
- Hvorfor gider man kører 120km til Hornbæk i nordsjælland, for at deltage i et løb der faktisk ikke rigtig har nogen betydning, udover det kan give et selvtillids-boost da man ofte har mulighed for at lave en god placering.
- Hvorfor gider man stige ud af bilen, iklæde sig sit cykeltøj, og fræse rundt i en skov fyldt med mudder i 70min.
- Hvorfor? fordi man kører MTB, og man gerne vil være en af de hurtige drenge.
For mit vedkommende havde det været en sindsyg hård træningsuge. Masser af km, og masser af intensitet. Måske en anelse for meget af det sidste. Men det er svært at dosere når man bliver grebet af stemingen. Klart at vejret udenfor sætter lidt en dæmper på lysten til at ligge og tonse rundt omkring i skovene, men så er det rart man er spinning instr. og sidder på 2-3 timer om ugen. der skulle der være rig mulighed for at få kørt rigeligt med intervaller, og AT.

Om ikke andet vidste vejret sig ikke fra sin bedste side her i søndags. Overraskende koldt, og med lidt regn og blæst blev det ikke bedre. Jeg havde mine 2 træningsmakkere fra Team Holbækcykelcenter – Giant, Mikkel, og Anders med i bilen derop, og vi kom måske en smule sent. Som tidligere skrevet havde denne cup ikke den helt store betydning, og det var måske der mit problem lå.
Starten gik kl. 10 efter en smule opvarming hvor jeg fandt ud af at kroppen var træt, men måske bare skulle igang. Der blev lagt hårdt ud, og havde lavet en taktik med min Team makker Jonas, om måske at prøve at sprænge feltet til at starte med, og det så ud til at lykkedes fint. hurtigt efter start var vi 3 fra Team T-bikes alene i front, og med Jacob L, også fra Teamet på 4 pladsen så så det hele fornuftigt ud.
Deværre lykkedes det aldrig for mig rigtig at komme igang. Kunne ikke rigtig få pulsen op, og følte mig lidt tung. Aner ikke hvorfor og det irriterede mig da også, men sådan et det nu engang. Jeg lod mig falde fra Rasmus, og Jonas i front, og røg ned til Jacob som kom lidt efter. Her lå jeg så en halv omgang, og røg så yderligere ned. Hvad sker der tænkte jeg flere gange, men lige lidt klog blev jeg.
Efter at have været nede og vende omkring 5-6 pladsen fik jeg lidt fart i cyklen igen, men dog stadig aldrig op på mit niveau. Efter at have kørt i 40min udgår jeg af løbet, dels pga manglende bremseklods bagpå, men også fordi jeg følte mig skidt kørende, og ikke kunne levere et ordentligt resultat overfor mig selv. Man må gerne være lidt selvkritisk, og nu har jeg vist jeg kan køre stærkt, så er det ikke fedt ikke at kunne sidde med de hurtige.
Cyklerne blev pakket sammen, og mens de andre trillede i mål efter 70min, med Jonas 1, Rasmus 2, Jacob 3, Anders N 4, Thomas Å 5, og Morten L 6, så stod jeg i mit tørre tøj, og fik lidt tiltrængt mad.
T-bikes tager 4 ud af 6 pladser. Rimelig suverænt.
Konklusion på alt dette må være at motivationen SKAL være i top. Selvfølgelig skal man have trænet rigtigt i ugen op til et løb, men der er mange andre faktorer der spiller ind. Her på søndag ligger endnu et vigtigt løb, og der går jeg efter podiet. Ingen tvivl. Jonas og jeg har allerede lagt taktikken:-)
Vi ses til Slush på søndag,
Casper Saltoft
2 kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg.
Hej Casper
Kom igen og pøj pøj på søndag.
Husk du skal ikke trække hele feltet på første omgang.
Kommentar af Bjørn (Caspers far) — 11. december 2007 #
Du må give den en skalle søndag til sluush i stedet :o) Vi ses..
Jeg blev i øvrigt 5′er og Thomas 6′er til Dworak =)
Kommentar af Morten Laustsen — 13. december 2007 #