Sygdom = manglende træning..!!
Har nu i 5 dage været syg. 2 dage væk fra arbejdet, men lige lidt har det hjulpet. Har nok som det meste af den danske befolkning fået mig en ordentlig omgang forkølelse. Det startede allerede i slutningen af sidste uge, men har for alvor slået igennem her i denne uge. Træning og fokusering på min sport har gjort at jeg efterhånden er blevet ekstrem dårlig til at håndtere når jeg er syg. Duer bare ikke til at slappe af, men lige så mange andre ting er det noget man skal lære.
Sygdom betyder aktivitet på lavt blus. Denne uge har ikke været præget af den store træningsflid, tværtimod. Men hvem har lyst til at ligge og køre 15-20min AT, når man ikke kan trække vejret ind i gennem næsen, og man har feber. Ikke mig ihvertfald. Det kan også tænkes at det har været kroppens måde at sige “stop” på. Har de sidste mange måneder presset kroppen med hård træning, søvnunderskud, og så har jeg haft en masse personlige problemer det sidste stykke tid, som måske har tæret på kræfterne? Hvem ved?
Om ikke andet har jeg meldt afbud til et mindre XC løb i morgen, og fælles træning med Teamet, men mon ikke jeg kommer igen. Nu skal jeg bare være frisk, også starter jeg forfra med træningen igen. Programmet for julen, og nytår ser hårdt ud, men mon ikke der bliver tid til en enkelt brunkage eller klejne.
Bare lige for at ridse en smule op, også overfor mig selv har jeg følgende på programmet:
- 22/12 Let træning i Holbæk
- 23/12 Let træning på et par timer, korte intervaller.
- 24/12 Let træning, 3 x MAX intervaller
- 25/12 Hviledag
- 26/12 Juleløb med Holbæk cykelring, 30-40min AT træning.
- 27/12 Træning med Team T-Bikes i Geels skov.
- 28/12 Hviledag
Og sådan fortsætter det:-) Skønt. Glæder mig til at være tilbage på toppen.
En lille måned til at jeg tager til Lasanta med Teamet, og skal deltage i 2 XC løb dernede. Farvel vinter:-)
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.