En anelse bitter over gårsdagens løb – MEGET dyre gram

Set i bakspejlet mandag morgen, én dag efter jeg smed en mulig podieplads på gulvet i den samlede Slushcup, kan jeg godt tillade mig at være lidt bitter. Efter stort set perfekte forberedelser til dette løb, laver jeg en kæmpe fejl en halv time før start.

Den noget utraditionelle rute skulle køres i indre KBH, gennem DGI byen, Øksnehallen, over forhindringer, og ned af trapper. Alt i alt et sjovt løb. Mange kom desværre nok til skade, det så ihvertfald sådan ud derfra hvor jeg stod.

Netop pga. løbet skulle køres på asfalt, brosten, og i parkeringskældre var det tydeligt “overkill” at tage mudderdæk på. Jeg havde derfor sat mine Black Panther på som er et suverænt dæk. Det ruller godt, styrer godt, men er desværre en smule tungere end mange andre dæk. Og det var der det gik galt.

Med så mange sving, nedbremsninger, og accelerationer tænkte jeg det var vigtigt med en let cykel, og det var det også. Havde derfor fundet alt det lette grej frem. Alu cassette, alu skiver, fast gaffel, Ac hjulsæt på 1350gram, så ingen tvivl om cyklen var let. Men den kunne blive lettere. Havde samtidig skaffet et sæt Schwalbe Fast Fred dæk (tak for lån Lars). Sådan ét dæk vejer kun 330gram kontra 555gram for et Black Panther. Dvs der kunne spares små 500 gram i dækkene. Og som den weight-weenie man er, så skulle de selvfølgelig på. Men det blev straffet.

Med en cykel på ca. 7,5kg trillede jeg til start Box nr. 1. Fik plads lige bag U23 verdensmesteren Jacob fuglsang, så det var fint. Starten går, og der er kun små 15m. ned til første højre sving. Efter det kom der et langt lige stykke hvor det virkelig var vigtigt at få sig placeret ordentligt inden det rigtig gik løs. Kommer nogenlunde med, og ligger bag Benjamin ind i gennem svingene.

Der var blevet stillet en masse forhindringer op på selve ruten, iform af paller, og “dæk” fra stillads. Og det var dem der skulle tage livet af mine dæk. Efter en halv omgang kan jeg mærke der er noget galt. Selvom jeg var påpasselig har jeg alligevel fået lavet mig et “snakebite” (en betegnelse for at slangen bliver klemt mellem fælgkant, og oftest en skarp/hård kant man kører indover). Og ganske rigtigt. Jeg er flad. Skuffelsen er tydelig at spore hos mig. Så tidligt, i et så specielt løb – ja så er man bare færdig.

Registrerer faktisk kun at Jonas vil give mig sit baghjul, og det var pænt, men kunne desværre ikke lade sig gøre. Efter løbet viser det sig at der var flere der ville have givet mig deres cykler, og det var stort, rigtig stort. Hørte, eller så ingen der råbte til mig, tror bare jeg var så skuffet, at jeg havde lukket helt af.

Om ikke andet kommer jeg ind i selve Øksnehallen, og får faktisk tilbydt en slange. Jo tak, i med den. Man kan jo stadig få træningen ud af løbet.

Op på cyklen igen. Super fint. Det kører nu. Kommer godt igang igen, selvom jeg ved at løbet er kørt. Det vildeste var nok da jeg rammer hallen igen er der så meget kø, men manden med megafonen havde spottet jeg kom, og fik på mystisk vis skilt den mængde af ryttere på ca. 50-60 mand der stod i kø foran mål-slusen, og jeg kørte lige igennem. STORT:-)

Mindre end 7 min senere styrter jeg i parkeringskælderen, kommer op igen, og videre. Når præcis at køre dertil hvor jeg punkterede første gang så er den gal igen. Tillod mig der at være lidt tosset. Smed faktisk min cykel. Noget jeg aldrig plejer at gøre. Først dér var løbet slut, helt slut.

Resten af dagen var jeg irriteret på mig selv over at jeg i sidste øjeblik havde valgt at skifte dæk. Det havde ikke betydet spor, om de var lette, med eller uden knopper. Der blev kørt så langsomt i sving, og andre steder pga. der var SÅ glat.

Den eneste trøst der var er at jeg sådan set stadig ligger 3 samlet. Har desværre brugt min fratrækker, og skal på ski til sidste afd. Så der dropper jeg ned igennem feltet. Hva pokkker. Gik hjem med en ny Garmin GPS, til et par tusind, vundet som lodtrækningspræmie:-) Sådan..!!

 Slush 5. afd i Hvalsø, der står jeg på podiet.

 Casper Saltoft

5 kommentarer »

RSS af kommentarer til dette indlæg.

  1. Neejj hvor ærgerligt med de dæk… du må finde en sikker balancen imellem friktion og vægt :-)
    Tillykke med Garmin GPS – det kan man sku da kalde en trøstepræmie!

    Kommentar af Lars Elmkjær — 7. januar 2008 #

  2. Manden med megafonen der fik dig gennem køen var Sten goe ben.

    MVH Kasper
    (Jeg var garanteret med til at bygge den forhindring der snakebitede dig, sorry ;)

    Kommentar af Kasper — 7. januar 2008 #

  3. Jeps, det var mig der havde spottet dig Kasper… til næste gang vi afholder løb i og omkring DGI-Byen, for det gør vi ;o)

    - så står der en mand hele tiden med en megafon, så hurtigere ryttere kan komme igennem en evt. kø [hvilken jo allerhelst skulle undgåes helt] det var hvad vi i DMK blev enige om, på et café evalueringsmøde, efter det hele var overstået.

    Mvh – Steen, DMK.

    Kommentar af Steen Go'e Ben — 7. januar 2008 #

  4. Tak for turen i dag. Fedt at komme lidt ud igen. Men f… hvor er jeg træt. Må heller til at træne lidt igen…

    Kommentar af Tim — 8. januar 2008 #

  5. Tak for alle de gode kommentarer, fedt at se der er lidt liv på min blog.

    Casper Saltoft

    Kommentar af casper — 10. januar 2008 #

Skriv en kommentar

XHTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>