Bestemt ingen nem dag på kontoret..!!
Så var det endelig blevet tid til 5. og anden sidste afd. af den så populære Slushcup (www.slushcup.dk). For dem som allerede ikke har stiftet bekendtskab med denne cup, så er det Danmarks største MTB Cup. Det i sig selv siger det hele. Men med +400 til start i de enkelte afd. er der lagt op til mange mennesker i skoven, lige fra Proffessionelle MTB ryttere, til motionister med cykler som dem Harald Nyborg sælger til 2500,-. Denne gang var det det “hvide spor” i Hvalsø, samt Hvalsø MTB klub der spillede op til dans – mudderdans:-)
(foto: Jens Thomasberg)
For mit eget vedkommende var denne afd. super spændende. Lå inden start rigtig godt til i det samlede med en 3. plads, men havde med en skidt 4. afd. brugt min fratrækker. Det betød pres på mine skuldre, og et løb uden defekter.
Havde ligesom jeg plejer til alle de andre løb forsøgt at gentage de ting som tidligere har virket, og denne gang var ingen undtagelse. Træningen var planlagt i ugen op til. Cyklen tunet, og havde sågar testet forskellige dæk på ruten. Lidt priviligeret når ruten for én gang skyld lå tættere på end normalt.
Så da der var 7 min. til start trillede jeg ind og fandt min position i 1. række. Kan stadig smile lidt inden i mig selv når jeg tænker på at jeg for et år siden stod i top 20 hvis jeg var heldig, næ nej den går ikke mere. Nu føler man jo at man har patent på din startplads i første række.
En hæsblæsende start, lige efter bogen, og ind på hjul af Klaus Nielsen. Der lå jeg jo engentligt meget godt, men man skal jo lige op og markere, så da vi ramte første stigning var det med mig i front. Havde besluttet mig for at satse ALT på denne afd. da der var så meget på spil. Samtidig vidste jeg der var mange der var “sultne” for at vise at de også kan køre hurtigt, så det var bare med at få splittet det hele til at starte med. Taktikken lykkedes da også perfekt, hvad der var mindre perfekt var at på første stigning med mudder “staller” jeg lidt, og de 3 forreste får et lille hul. Det hul får jeg aldrig lukket, og må se Klaus, Jonas, og Benjamin køre væk. Følte mig egentlig godt kørende, men kunne godt mærke at det var vigtigt at få tranporteret alle kræfterne ned i pedalerne, ud igennem dækkene, og sørge for at holde greb i underlaget. Desværre skete det alt for ofte at de krafter gik tabt, gik tabt i mudderet pga. fedtende dæk. Kunne man måle den energi der lå tabt i mudderet i hvalsø ville det nok svare til et el forbruget i en mindre villa på års basis.
Der var rigtig glat mange steder, og det var sådan set kun 1. omgang man egentlig kunne køre hele vejen rundt. Men når folk begynder at løbe/gå op af stigningerne gør det det bare endnu værre for os der skal prøve at køre op. Ofte måtte det opgives, og der var mange steder hvor det bedre kunne betale sig at løbe end at prøve at holde gang i cyklen. Lidt ærgeligt når man egentlig helst vil blive på cyklen fordi man ved man kan, omvendt gider man heller ikke lade sig overhale af en rytter til fods.
Nåh tilbage til løbet. Allerede på 1. omgang kom der stor spredning på feltet. Jeg lå som nr. 4, og følte mig egentlig okay tilpas. Umiddelbart lyder det som om jeg har jern kondi når jeg skriver jeg “følte mig okay tilpas”. Der skulle nok have stået jeg kørte med alt hvad jeg havde. Følte jeg blev ved med at overhale folk, men er ret sikker på det bare var hallucinationer pga. min tilstand:-). Argh pjat, har jern kondi.
Kunne for hver gang jeg kørte en nedkørsel se dem der var på vej op, og det huede mig ikke. Havde jeg “fået selskab” under løbet, altså var jeg blevet indhentet så var det ikke sikkert jeg var blevet 4 samlet. Det er aldrig rart at blive hentet af én eller flere bagfra, men det lykkedes da heldigvis aldrig. Kunne i første omgang se nogle af mine nærmeste konkurrenter, såsom Rasmus, og til sidst Grønbech hente en smule ind på mig, men fik aldrig kontakt.
Kørte vitterligt med hovedet under armen på 1. omgang. Var så sikker på ruten at jeg slet ikke bemærkede de tekniske stykker som de havde valgt at pille ud pga. sværhedsgraden var skærmet af med strimmel. Utroligt så stærk sådan en skide strimmel kan være. Den ville simpelthen bare ikke gå i stykker. Flot kørt Casper:-)
(se video fra løbet: http://www.fotostahl.dk/fotoalbummedvideo/slides/Slushcup_Avnstrup%20(5%20min).html )
2. og 3. omgang gik noget bedre. Desværre var der efterhånden kommet så meget mudder, og meget af ruten var hurtigst at løbe, så jeg måtte af. Hold da fest hvor er det hårdt at løbe med sin cykel, men frem kom man. Kunne se jeg fik mere og mere hul ned til Grønbech, og jeg forsøgte bare at holde fast. Ud på 3. omgang begyndte jeg at føle mig sikker. Anede ikke hvem der lå bag mig udover Grønbech, og var også ligeglad. Nu skulle den her bare holdes hjem. Så da jeg kører ind på den sidste km. får den alt hvad den kan trække. Kører i mål 30 sek efter Benjamin på en 3. plads, men vigtigst er at jeg slår Grønbech med ca. 40 sek., og avancerer dermed i den samlede stilling.
Det betyder at jeg rykker op på en 2. plads i den samlede stilling, 7 point op til Klaus, og ét point ned til Grønbech. Som han skrev til mig på sms. “Slaget skal stå i finalen”, og ja det skal det. Har regnet lidt på den samlede stilling, og det ser således ud:
- Klaus 7 point (ligner en sikker vinder)
- Casper 14 point
- Grønbech 15 point
- Benjamin 19 point
- Simon 21 point
- Anders 23 point (har ikke brugt sin fratrækker)
Så alt er stadig åbent endnu. Teoretisk set kan alle nå at vinde. Én defekt kan stadig vise sig at være katastrofalt, men det sker ikke. Jeg holder den 2. plads. Glæd jer til finalen d. 24 feb.
NB. Tak til alle dem der stod på ruten og kom med opløftende kommentarer. Var for presset til at snakke:-)
Casper Saltoft
2 kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg.
Flot kørt Casper. Vi krydser fingre for d. 24 feb. Her må du køre rigtigt stærkt, for du har en flyver du skal nå til aften.
Kommentar af Bjørn (Caspers far) — 21. januar 2008 #
Hurra Casper! Det samme skal gøres næste gang – altså en plads op.
Søren
Kommentar af søren engel — 21. januar 2008 #