Træningslejr på Lasanta Sports Club, Lanzarote
3 ryttere fra Team T-bikes ”Sivet” alias Rasmus Jessing, Master Sensei alias Mads Bødker, og undertegnede var draget syd på for at tage hul på MTB sæsonnen sammen med de spanske ryttere. Turen havde været planlagt længe, og nu var det endelig blevet tid til at drage mange tusinde km. syd på for at få sol, varme, og ikke mindst få byttet mudder ud med støv. Hovedmålet var et 2 dages etapeløb, timer på cyklen, men der blev også tid til meget mere end det.
Fredag d. 25/1
Vi mødtes i lufthavnen kl. 07:15 for at checke ind. Vi havde alle en masse bagage, men det ser altid voldsomt ud når en cykel skal transporteres i fly. Kæmpe cykelkufferter var taget i brug for at passe på vores MTB´er, som den venlige kvindelige guide var i tvivl om ville komme med i den samme flyver som os? Mærkeligt eftersom vi havde betalt for det, men alligevel var prioteret som nr. 10 ud af 25. Bittert at stå på Lanzarote uden sin øjesten:-(
Efter små 5t i en flyver lander vi til sol, og 24grader. Lidt surrealistisk at forlade Danmark i regn, og blæst, stige ind i en flyver, og lande til solskin. Slet ikke noget der generer mig, så indover med nogle flere ture sydpå.
Fik hurtigt vores bagage, og sørme om ikke vores cykler også var dukket op. Det hele gik faktisk så hurtigt at vi var nogle af de første ude af lufthavnen, selvom vi havde mest at slæbe. En 25min bustur senere så stod vi i receptionen på Lasanta Sports Club.
Lasanta Sports Club minder mest af alt om en mindre by. Godt nok er lejlighederne slidte, men alt fungerer, og servicen er fin. Der er handle muligheder på komplekset, og stort set alt sport kan dyrkes. Udover det så er der små butikker ligefra sportsshops, til fotohandler. Vi fik en fin lejl. til 3 personer med dejlig terrasse, desværre i skyggesiden, men med “hav kig”.
Da vi var landet, og havde pakket ud, samlede vi vores cykler, og kørte en rolig tur. Der var løb dagen efter så vi skulle bare ud og have løsnet lidt op i benene efter den lange flyvetur, og samtidig lige danne os et overblik over terrænnet.
Havde helt glemt hvordan det var at køre i korte rør, og arme. Solen skinnede helt vildt, og der var bestemt mulighed for at få “streger” på den uge vi skulle være dernede:-) Super. Efter en 1.5t i klipper, løst sand, grus vendte vi hjemad for at gøre klar til 1. etape dagen efter.
Vi havde købt halv-pension dernede så maden blev indtaget i en glimrende restaurant med stort udvalg i buffeten. Man skulle passe på ellers så var man tungere end da man forlod Danmark.
Lørdag d. 26/1
1. etape stod på 35km xc race. Lige noget der passede os. Når man ligger herhjemme og kører en Slush afd. på 60min + omgangen færdig, så kunne et 35km. race ikke være meget længere.
Dernede er der dog nogle andre faktorer der spiller ind. Ting som vinden, og så lige sådan noget som stigninger. Herhjemme klapper vi jo i vores hænder når vi har mere end 100Hm per. omgang. Dernede kan man jo køre op af bjerge.
En ting der var gået forbi min næse var at løbet indgik i den spanske licens løbsserie. Det betød at vi skulle have licens for at deltage, og eftersom vores egen ikke var kommet endnu, måtte vi betale for en dagslicens. Desuden betød det at der var flere af de gode ryttere til start.
Selve løbet foregik meget professionelt. Kæmpe “Arch” man i bedste Tour stil starter, og kører i mål under. Dejlige forfriskninger efter løbet, og på 2. etape depoter på ruten.
Starten gik kl. 10:30, og vi startede med 2km Master start. En rolig start, for da løbet blev givet frit gik folk da helt amok. Det lignede mest af alt en start fra en Dustcup herhjemme. Ryttere der giver alt hvad de har, i en sky af støv. Dette betød at der hurtigt blev splittet op i feltet, og en gruppe på 10 mand kom afsted alene.
Det blæste en hel del, så det var bare med at holde sig på hjul, og ikke tage for mange føringer da det kunne koste for meget på kræfterne til sidst. Vi anede jo ikke hvor langt vi skulle køre, og hvor hårdt det ville blive.
Vi befinder os alle 3 i den forreste gruppe, og på vej op af en stigning ligger jeg i front, og laver et lille ryk. Egentlig ikke noget ryk for at komme fri, men resultatet på toppen er at det kun er Rasmus der har holdt mit hjul. Først da tænker jeg på at komme væk. Det lykkedes også helt fint. Vi får hurtigt et kæmpe hul, og på vej op af endnu en stigning med vinden direkte i næsen ligger vi 2 helt alene. Jeg forrest, og med Rasmus på hjul. På det tidspunkt aner jeg faktisk ikke hvor stort hullet er og bliver derfor ved med at køre max. Kan dog godt mærke at jeg ikke kan holde det tempo hele vejen, og prøver at få lidt hjælp fra Rasmus. “Det er ikke fordi jeg ikke vil, jeg kan simpelthen ikke”. Okay han var også presset:-)
3 gange prøver jeg at få Rasmus frem og trække, men i stedet bliver han nød til at slippe mit hjul, og falde tilbage. Ærgeligt for vi var klart stærkest i det felt, og supplerede hinanden rigtig godt. For mit eget vedkommende er der ikke så meget andet at gøre end bare at give gas, og forsøge at holde mig i front.
Stort set alt terræn bliver gennemkørt på de 35km. Små korte, men meget stejle stigninger, længere opkørsler oftest med modvind på 10-12sek/m. Løst sand, grus, og skarpe sten. Et virkelig hårdt terræn både for cykel og rytter. Man sidder hele tiden og arbejder på cyklen, og man er meget opmærksom på at finde den optimale vej igennem det hele.
Med 3-4km tilbage er jeg rimelig sikker på at jeg ikke bliver hentet. Har stort set kørt med alt hvad jeg har, og når man ligger alene er man ene om at tage slæbet. Faktisk en fustrende position når man ikke ved hvor man ligger i forhold til de hentende bagfra, og hvor langt de har op. Kører i mål et lille minut foran nr. 2.
For mit vedkommende var det et super race. De sidste km. var nedkørsel hvor man kunne ligge i tungt gear, og alligevel holde en fart på 50-60km/t. Super fedt når man ligger og kører sving på grusveje, og bedre er det når man er på vej mod en sejr. Ind i mellem gik det så hurtigt at den official jeep som fulgte med blev sat:-)
Ramus kører desværre forkert, og tager en lille omvej som koster ham 2. pladsen (han bliver 3). Mads kommer hjem på en flot 5. plads. Tror vi alle var tilfredse, og ikke mindst trætte efter en hård start på 1. etape. Vi gik tidligt i seng, starten var allerede kl. 09 dagen efter.
Søndag d. 27/1
Morgenmad allerede kl. 06. Master Sensei sagde man skulle spise 3t før start, så de unge “lærlinge” som vi er gør vi bare som der bliver sagt. Feltet er det samme som dagen, så nu ved man hvem man skal holde øje med. Og de vidste vist også godt hvem de skulle holde hjul af.
Efter endnu en Master start bliver vi sendt afsted, og det var som om starten var en kopi af den fra 1. etape. Denne gang var Rasmus dog flyvende. Efter en hård teknisk opkørsel, hvor der bliver kørt igennem får jeg endnu engang lavet et hul, og denne gang sidder Rasmus fint på hjul. Vi er hurtigt enige om at de andre ikke skal komme op, så derfor får den fuld roulade de næste mange km. Rasmus laver et kæmpe stykke arbejde, og er virkelig godt kørende. Jeg må indrømme at 1. etape stadig sad lidt i mine ben, og det ligger jeg ikke skjul på overfor ham. Til gengæld fungerer vi virkelig godt sammen. Vi skiftes til at tage føringer, både op og ned. Til sidst i løbet bliver er det mig der ligger forrest hver gang der er modvind og vi kører op. De lige strækninger, og ned af bakke holder jeg hjul på “sivet”. Man skulle tro han ikke kunne give noget læ, men det kan han faktisk:-)
Ruten var hvad vi ville betegne som et Marathon herhjemme, og med 60km, og små 2000Hm var det da også et rigtig fint race. Vinden drillede stadig, og det var hårdt ind i mellem især når terrænnet virkede ufremkommeligt pga. store sten. Andre steder føltes det som om man var alene på vej tværs igennem en ørken på en 20m bred vej med 40km/t. Vi var virkelig flyvende.
Efter 2:13:47 gennem sand, op- og nedkørsler med løst grus, og stadig alene i mål havde vi med et snit på 27Km/t sat ny rekord på 2. etape. Vi kører i mål suveræne vindere med over 6min ned til nr. 3. Tak for turen Rasmus
Mandag d. 28/1
Med trætte ben tager vi på en tur kun os 3. Efter 15km finder vi en hård opkørsel som selvfølgelig skal forceres. Her er tale om et stykke doubletrack som stiger med 15-17% og hvor der ind i mellem ligger nogle store sten, som gør den teknisk. Når man kører på noget som er så stejlt er det vigtigt ikke at gå i stå, samt at holde sit eget tempo. Ligesom i Touren kan man gå så gruelig kold på sådan et bjerg fordi man lægger for hårdt ud. Halvvejs oppe sker det utrolige som ingen havde forudset. Rasmus tynde ben får trådt hans begskifter ind i baghjulet, og der ryger 5 eger. Hvem kunne vide han havde så mange kræfter:-) Mads og jeg var dybt imponerede.
Rasmus triller hjem og får hjulet fixet, men Mads og jeg kører mod toppen. Jeg selv tryller på et tidspunkt, og et lille styrt smadrer min bremse. heldigvis kan den fixes, og det viser sig at være rigtig heldigt at den går i stykker.
Desværre stopper vores opkørsel ret pludseligt, da vejen simpelthen forsvinder, og vi må vende næsen om. til gengæld får vi så den vildeste nedkørsel. Det er til tider faktisk rimelig ubehageligt at køre ned af noget der er så stejlt, og hvor underlaget er så “glat”.
Efter 3t på cyklen er Mads og jeg tilbage igen. Fin træningstur, dog med noget trætte ben synes jeg.
Efter lidt sen frokost beslutter vi os for at udfordre hinanden i en omgang minigolf. Her oplever jeg 2 ting, hvoraf den ene er helt ekstrem.
For det første har jeg aldrig set en minigolfbane der er sværere end den her. Med sandbunkers, baner med stigningsprocenter udenfor kategori, og så mange småsten at man til tider troede man spillede i en indkørsel, så var der lagt op til en hel aftens forestilling - medmindre man hedder Mads Bødker.
Aldrig i mit liv har jeg oplevet en mand være så heldig. Tror han kunne have tisset i cykelshortsene uden at være blevet våd. På et tidspunkt troede jeg det var blevet for meget for Rasmus at han var gået, men han havde bare vendt siden til - Puha. Score blev: Rasmus 77 slag, Casper 72, og Mads 57.
Tirsdag d. 29/1
Som tidligere nævnt var min ødelagte bremse skyld i at vi kom i kontakt med en super gut der hed Steve. Han ejede en lokal cykelshop i Lasanta by, ProBike. Han levede af at servicere alle Triathlon, og MTB folk som kom med deres cykler. Han havde ikke en eneste cykel i hans shop man kunne købe, og alligevel var det top dollar gear han havde liggende. Mærkeligt..!!
Steve tog med os ud og køre om tirsdagen, og hvor var det fedt at have en guide med. Vi så meget mere af øen på én dag end vi havde gjort hvis vi kun var os selv. Samtidig fik vi de fedeste spor, både op og ned. Så efter 3,5t på cyklen, og flere tusinde Hm senere var vi igen tilbage i lejl. og manglede kun aftensmad for at dagen var slut.
Onsdag d. 30
Hviledag idag. Sov længe - lige indtil kl. 07:-) Vi vidste ikke helt om vi skulle cykle idag, eller om vi skulle tage en dag hvor vi kiggede på lidt af de andre ting som Lasanta Sports Club kunne tilbyde. Det blev det sidste.
Rasmus og jeg havde tennisbane fra kl. 10:30 til 12:00. Master Sensei røg til yoga kl. 11, mens Rasmus og jeg fortsatte i bedste Boris Becker stil.
En smule frokost på altanen, også røg vi ned til vandet. Først en tur i kajak, også ville Rasmus surfe. jeg sad bare og nød solen, og slappede af. Mads kom efter yoga, og mente lige han skulle vise hvor skabet skulle stå:-) haha.
Eftermiddagen stod på lidt svømning i den olympiske pool. Hold da fest hvor er sådan et 50m bassin langt. Kunne ikke lade være med at tænke på ham afrikaneren der ved OL i 2000 skulle i vandet for første gang.
Efter Pool spil i en af de lokale barer, røg jeg i seng omkring kl. 00. Ikke meget hviledag til de trætte ben.
Torsdag d. 31
Endnu en tur med vores guide Steve. Denne gang røg vi afsted på noget single track, og ud i det vildeste landskab. Noget af det total ufremkommeligt hvis ikke man havde lavet en vej midt i det hele. Meter høje, syle skarpe lava sten så langt øjet rækkede. Ikke sært det havde fået navnet “Timan Faya”.
Efter 3t på cyklen, fandt vi en lille cafe i Lasanta og fik os lidt frokost.
Fredag d. 01/02
Dagen hvor vi skulle rejse. Lidt åndsvagt er det lavet når man allerede skal være ude af lejligheden kl. 10, og bussen som skal køre folk til lufthavnen tidligst er der kl. 11:00. Vi nåede kun en lille times tennis, også blev der slappet af og ventet. Det var der til gengæld også rigelig tid til. Fra da vi tog afsted på Lanzarote, til vi havde fået bagage i Kastrup var der gået små 10t. Lang tid når man tænker på det kun tager 5 i flyveren:-(
Om ikke andet var det dejligt at lande i DK igen. Vejret var knap så dejligt, men det kommer vel.?
Tak til Mads, og Rasmus som var med til at gøre turen endnu bedre, lur mig om vi ikke ryger afsted igen til næste år.
Casper Saltoft
7 kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg.
Hej Casper… fantastisk rejsebeskrivelse, jeg kunne ligefrem føle “dramaet” her foran computerskærmen - det var næsten som at være sydpå selv:-)!
Kommentar af Lars — 11. februar 2008 #
Officielle resultater: http://www.lanzarotelanzabike.com/noticias_ver.asp?id=485
Kommentar af Morten — 12. februar 2008 #
Hey Casper.. God læsning endnu en gang! Og nøøj jeg er misundelig, det lyder som en super tur i har haft! Stort tillykke med jeres flotte placeringer ;o)
Vi ses på sporet…
//morten
Kommentar af Morten Laustsen — 12. februar 2008 #
“IX BIKE MARATON COSTA TEGUISE”
“CAMPEONATO CANARIAS DE MARATON”
29 DE MARZO DE 2008
85 KM.
INFO: http://www.lanzarotelanzabike.com/noticias_ver.asp?id=489
INSCRIPCION: http://www.lanzarotelanzabike.com/Inscripcion.asp
Kommentar af lanzabike — 16. februar 2008 #
Enhorabuena, Casper
LANZAROTE LANZABIKE
Kommentar af lanzabike — 16. februar 2008 #
Super billeder samt artikel!
Ses Champ
Kommentar af Kim — 21. februar 2008 #
Hola le envío informacion de nuestra prueba, MTB XCM TRANSVULCANO.
website: www.transvulcano.com
Kommentar af LANZAROTE LANZABIKE — 29. september 2008 #