Næstved Rundt 2008, med halsbetændelse.
Sidste år fandt jeg et fint motionsløb som Næstved Cykel-Motion (www.naestved-cykel-motion.dk) arrangerer med fin reklame dækning af Cykelmotion Danmark (www.cykelmotion.dk). Derfor skulle succesen fra sidste år gentages og Mikkel fra Team Giant/Holbæk Cykelcenter, og jeg var taget til Næstved for at kigge på udfordringerne på den 2×17km lange single track rute.
Med start kl. 10 for begge ruter var der linet mange mennesker op. Charmen ved disse løb er at der er mange forskellige typer med, lidt ligesom Slushcup hvor bredden spænder vidt. Lige fra folk med lys på cyklen til os andre der går en smule mere op i det. Det som kendetegner ruten hernede i Næstved er at udover det man kører inde i skoven, enten double – eller single track så får man også lige lov til at smage på lidt af militærets øvelsesterræn. Hvis der er nogen der er i tvivl så kan en pansret mandskabsvogn forvolde nogle seriøse dybe spor i et allerede bumpet eng areal. Heldigvis havde hr. forst sørget for at det hele var frosset, så hvis teknikken var iorden kunne disse stykker forceres i høj fart.
Jeg havde inden start lagt en taktik der var at jeg ville have de andre til at lave arbejdet i et godt stykke tid, også måske selv forsøge at komme afsted sidst på ruten. Lidt en “sniger” taktik, men oftest er det jo den smarteste, og ikke altid den stærkeste der vinder løbet.
En del af min taktik var dog ikke lige at ligge mig med en halsbetændelse i løbet af fredagen. Dette betød et besøg hos lægen lørdag morgen, og en recept på pencillin piller. Dårlig start på weekenden. Den sidste weekend før den alt afgørende finale i Slushcuppen på søndag hvor jeg skal forsvare min samlede 2. plads. Derfor skulle dette løb bruges som en test af formen for lige at se om jeg var klar – det var jeg.
Havde aldrig prøvet at køre et løb på en halsbetændelse, men der er jo én gang for alle ting. Så det skulle prøves.
Derfor var det “sniger” taktikken jeg ville benytte mig af, men efterhånden som folk stimlede sammen inden start kunne jeg godt finde et par velkendte ansigter, og allerede dér vidste jeg at det bare var med at holde sig til i starten.
Ingen andre en Henrik Djernis (vundet WM i både MTB, og Cross) valgte at splitte feltet hurtigt efter start, og allerede efter de første par hundrede meter var vi en lille gruppe der var sluppet afsted. Jeg tester så også lige hvor meget jeg selv har at køre med, og sætter tempo ud på de første par km. Hurtigt viser det sig at der kun er nogle få der kan hænge på, også blev taktikken taget op til en revurdering.
(foto: Hvorfor bor man ikke sydpå?)
Kunne godt mærke på min krop at den ikke ydede optimale 100%, men alligevel kunne jeg køre stærkt nok til at holde mig i front. Efter 5 km. var vi stadig samlet i front i en gruppe på 3-4 mand, men da vi drejer ind på et af de frygtede øvelsesterræn stykker sker der noget. Jeg får lige pludselig et kæmpe hul, og Mikkel kommer til at ligge lidt på mellemhånd mellem mig, og nr. 3. Sådan ligger vi et stykke tid, men da vi rammer skoven igen kan jeg se Mikkel har fået hul, og jeg venter på ham.
Han kommer op, men er tydeligvis presset. Vi fortsætter ham og jeg, men tempoet er stadig højt. Måske for højt? Men når man har slået hullet så bliver man nød til at “æde” sig selv i de minutter det tager at udbygge det hul. Desværre må Mikkel slippe mit hjul, og jeg har ham hængende en 20-30meter bag mig hele tiden. Bliver i tvivl om jeg skal vente eller bare holde tempo. Vælger det sidste, og han ryger ud af syne.
På dette tidspunkt har vi kørt 2/3 af de 17km, og hidtil har ruten været en fin blanding af små, og lidt større spor. Enkelte bakker, øvelsesterræn, og teknisk singletrack. Samtidig har frosten gjort det en fornøjelse at køre på hårdt underlag. En smule koldt måske, men stadig en fornøjelse.
Da jeg passerer mål 1. gang har jeg tilsyneladende et godt hul ned til Mikkel, og forfølgerne, og jeg fortsætter bare mit tempo. Mit mål var at køre med ca. 90% power, men jeg bliver desværre ind i mellem grebet af stemningen, og får givet den lidt for meget gas.
Ud på 2. omgang synes alle ting bare endnu nemmere. Ruten kan “læses” bedre, man kører ikke forkert da man kender vejen, og det føles som om man kører hurtigere end på første. Jeg er på dette tidspunkt rimelig sikker på at jeg har et stort hul ned til mine forfølgere, lidt skuffet over Mikkel ikke lige havde overskuddet til at sidde med på hjul – kunne have været hyggeligt:-)
Med 9km til mål synes jeg ligepludselig cyklen føles underlig at styre. Den “sejlende” fornemmelse når man tager et sving i høj fart indikerer en punktering, og saft susme ja. “Argh for pokker” tænker jeg. Præcis det her jeg skulle undgå. Jeg kan mærke at der siver mere og mere luft ud af forhjulet, men jeg prøver at trække den så længe jeg kan. Ved jeg har mindst én person i hælene, måske flere.
Tror jeg har kørt 3-4km. på et halv fladt forhjul da jeg vælger at smide ny slange i. Nu skulle det blive spændende at se hvor langt der er ned. Rimelig fattet ryger der en ny slange i, og det er først da jeg er ved at skyde luft i dækket jeg bliver passeret. Det betyder 2 ting. Jeg har haft et RIGTIG godt hul ned til nr. 2 og 3, og pga. det kan jeg faktisk nå at hente dem inden mål.
Jeg ryger på cyklen igen med 5-6km tilbage og kører langt over evne de næste mange minutter for at få kontakt med de 2 førende. Det lykkedes heldigvis små 4 km. før mål. Jeg har brug for seriøs pause på det tidspunkt, og derfor sætter jeg mig bare på hjul.
Selvfølgelig bliver tempoet skruet helt i vejret da de ser jeg er ved at få kontakt. Denne handling kræver heldigvis også kræfter fra deres side også, og set i bakspejlet så tror jeg de gjorde det for sent. Havde de kørt røven ud af bukserne de sidste km. da de passerer mig var jeg aldrig kommet op igen. Det kan være de ved det til næste gang for på en grussti sætter jeg dem, og får på de sidste 2km. et hul på små 60sek. Heldigt for mig at det lykkedes at komme tilbage på hjul så hurtigt igen, lidt dumt af dem ikke at have kørt med alt hvad de havde da de så jeg havde defekt – måske de ikke havde mere?
Thomas Roien fra HMTBK som var 3. mand udover Mikkel i duo´en får så endnu mere uheldigt en punktering kort før mål, og bliver passeret. Mikkel kører i mål som nr. 2 (flot kørt, gode takter når manden kommer op bagfra og mener han har gode ben med puls 180:-), og jeg selv tager sejr i Næstved Rundt 2008.
Tak til Næstved Cykel-Motion for et glimrende løb. Skønt med dejlige omklædningsfaciliteter, og masse af hygge efter løbet. En lidt bedre afmærket rute kunne man til tider savne.
Casper Saltoft
3 kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg.
Flot kørt Casper
Sørg for punkterfri dæk til søndag.
Hilsen far.
Kommentar af Bjørn (Caspers far) — 19. februar 2008 #
Hvorfor hulen står du ikke først på resultatlisten??
Kommentar af Per — 23. februar 2008 #
hvornår skal vi se dig i aktion på landevejen??? mener dækindlæg koster ca 100kr :-) ses
Kommentar af kim — 23. februar 2008 #