Første rigtige “solo sejr” i Heino Fall Race 2007
En af de helt store klassikere i vintersæsonen som MTB rytter. Heino Fall Race bliver kørt én gang om året, og lokker ryttere til fra hele landet. Tisvilde Hegn OK er vært for løbet som køres i nogle af de flotteste natur omgivelser i Tisvilde Hegn, en af grundende til de mange deltagere. Den anden findes nok ved en hurtig rundspørgen, hvor svaret bliver: “der er næsten aldrig mudret i Tsvilde”
Netop pga. løbet er en klassiker, kommer der mange rigtig dygtige ryttere, og dette var også tilfældet i søndags.Havde sidste år deltaget på den korte distance, og havde med en suveræn sejr der, mod på at prøve den dobbelt så lange tur på de 42km gennem grusstier, singletracks, op – og nedkørsler, og næsten intet mudderJ . Starten gik kl. 11 og efter en opvarmning på 15-20 min fandt jeg da også min startposition.
Nu har jeg efterhånden gjort mig bemærket på den sjællandske mtb scene, så ikke uvant valgte jeg at placere mig som en af de forreste ryttere.Man startede på et fladt stykke grus, men efter bare 200m begyndte vejen at stige. Det gjorde den faktisk i små 400m, og da jeg som første rytter på toppen af stigningen kigger mig over skulderen for at få et overblik over feltet, har jeg kun 4 ryttere på hjul. Det kan man kalde at sprænge feltet. Om ikke andet var vi 5 forreste alle fra Team T-bikes, så det tegnede til at blive en rimelig suveræn triumf for vores Team. De første 5-10km blev kørt i fornuftigt tempo. Sad hele tiden med forrest, og følte mig godt kørende. En rytter fra gruppen fik en defekt efter 7km og måtte slippe vores gruppe.Efter en 15km blev der pludselig rykket bagfra, og der blev de næste mange km kørt rigtig stærkt. Således blev den første omgang på 21km hurtigt tilbagelagt. Det føltes i hvert fald.
Ud på 2. Omgang blev der kørt en smule mere taktisk. Klart der blev kørt cykelløb, men der blev også sparet ben hos den enkelte. Efter 30km har jeg en defekt i form af et løst forhjul. Det betyder på dette tidspunkt at jeg må af cyklen, og vælger at gøre det på toppen af en stigning. Synes ikke jeg bruger mere end 30sek på at stramme mit hjul, men da jeg hopper på cyklen igen er de forreste langt væk. Det betyder at jeg skal ligge og køre ”over evne” i små 2km for at få kontakt med de forreste igen, og det kostede kræfter. Så mange kræfter at da vi når til de 2 dobbelte stigninger hvor jeg havde besluttet mig at forsøge at lave et hul, kan jeg kun sidde med på hjul. Mangler power.
Det skal dog lige siges at der på dette tidspunkt blev kørt rigtig stærkt, og hvis man skal lave et hul i sådan et tempo, skal man køre sindssyg stærkt.
Om ikke andet lykkedes det min Team makker Michael Grønbech (selv samme Grønbech jeg lå og sloges med sidste søndag) at få det nødvendige ”hul” på en nedkørsel.
Denne forcering af Grønbech sætter lige pludselig lidt pres på os andre. Vi lå inden Grønbech trak fra 4 mand med fremme, og det var blandt os 4 de 3 podieplaceringer skulle findes.
De sidste 5-6km ligger Grønbech med at hul ned til os på ca. 75m. Der bliver kørt igennem i min gruppe, men ikke stærkt nok til at få lukket hullet.
Da vi kører ind på de sidste 3 km ligner det at pladserne er fordelt. Og jeg er ikke på podiet. Det kan simpelthen ikke passe tænker jeg. Efter en lang stigning, svinger man skarpt til venstre, og påbegynder en teknisk nedkørsel. Lige akkurat inden man kører ind på denne får jeg lidt snedigt presset min cykel ind op en 2. Plads, også går den vilde jagt.
Med under 2km til mål lykkedes det mig at ”sætte” de 2 bag mig, og jeg kommer ind på den sidste km med et hul på 50m til de 2 bag mig. Kigger jeg frem kan jeg se min Mentor Michael Grønbech som tydeligt kører med alt hvad han har får at holde sin føring.
3 sving og små 1000m er hvad der skiller mig og de andre op til mål. Jeg kører vitterligt med alt hvad jeg har på dette tidspunkt, og det viser sig at hjælpe.
Jeg henter så småt Grønbech, og øger mit forspring til mine forfølgere.
Så tæt som det overhovedet kan være får jeg kontakt idet vi rammer opløbsstrækningen, og det viser sig at denne gang er det mig der sidder med overskuddet. Får lige akkurat presset min cykel ind foran Grønbech som jeg slår med et sølle sekund.
3. Pladsen går til endnu en Team mate Jacob Lauritsen, og 4. Og 5. Plads til yderligere 2 fra teamet Rasmus Jessing, og Simon Tarp. (skal dog lige nævnes at simon havde et dæk, som vist ikke gad at holde luft, og måtte derfor pumpe undervejs. Det gør det bare endnu flottere at han tager 5. Plads)
Casper Saltoft
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.