2.Afd DCU PostCup, Vejle
Efter den skuffende indsats i 1.afd af Dusten var jeg begyndt at tænke om jeg nogensinde skulle blive klar til at køre hurtigt igen. Alle folk snakker så meget om “overtræning” eller forskellige grader af dette. Det kunne bare ikke passe at jeg havde trænet for meget – kunne man træne for meget:-) Den onsdag kunne jeg bare ikke få benene til at fungere, og det gjorde mig en smule nervøs da jeg stod til start sammen med Elite A feltet i Vejle i søndags….!!!
Havde efter en omgang på ruten besluttet mig for at tage den med ro. Ruten bød på 6km i MEGET kuperet terræn. 230Hm pr. omgang. Der var faktisk ikke et eneste stykke hvor det var fladt, enten gik det op eller ned. Egentlig noget jeg rigtig godt syntes om, men efter et styrt på opvarmnings runden, og mine ben jeg ikke helt vidste hvor jeg havde lagt, så var jeg en smule nervøs.
Foto: Team T-bikes, Bo Skakke
Selvom jeg op til dette løb igen havde foreberedt mig ned til mindste detalje mht. lige fra energidrik, til hvilke dæk/hjulsæt jeg skulle vælge havde jeg alligevel lavet en fejl. Havde et par dage forinden monteret Tubeless Kit på mine American Classic SL hjulsæt. Samtidig havde jeg valgt at køre med Maxxis dæk i stedet for mine Black Panther som jeg kender. Selvfølgelig holdte dækket ikke luft, og jeg havde endda dage forinden været ud og køre på dem så det hele kunne falde på plads. Men åbenbart ikke godt nok.
Nu havde jeg valgt at gribe det tekniske aspekt så dårligt an op til et vigtigt løb, og det styrkede ikke ligefrem mine forventninger om en god placering. Samtidig var ruten én af de ruter hvis man gik kold så gik man rigtig kold. Her var der virkelig mulighed for at tabe tid og pladser.
Så med min defensive taktik blev vi sendt afsted små 10min forsinket pga. en computerfejl. Alle kørte som sædvanlig som død og helvede, og jeg fandt hurtigt mig selv tilbage i feltet, nok omkring nr. 20. Efter et par omgange var der så spredt ud i feltet, og jeg havde fundet mig en lille gruppe at ligge i. Der lå også min Team makker Johnni, så det var oplagt at få et samarbejde til at fungere. Jeg gjorde mit til ikke at tage føringer, og var faktisk lidt stolt af mig selv for at sidde og holde igen. Ikke min stærke side når man gerne vil føre an, og jeg tit tager mig selv i at sidde og bruge ALT for mange unødvendige kræfter i front af en gruppe. Ikke denne gang. Det tunge slæb lod jeg den gamle ræv i gamet Jens A, fra DMK om. Derfor kunne jeg koncentrere mig om at køre fejlfrit igennem ruten, undgå defekter og spildte kræfter.
Foto: Mbaek
Måske var det det der var en afgørende faktor til at jeg omkring 3-4 omgang kører væk fra gruppen, og avancerer længere op i rækkerne. Uden nogen som helst idé om hvor langt jeg var fremme, men med tanken om alle der i starten gav den fuld gas, og jeg samtidig havde talt mindst en håndfuld Rivette folk som jeg ikke havde set sporet af endnu gættede jeg på at jeg lå omkring top 10 på nuværende tidspunkt. Hvad der var endnu bedre var at jeg hele tiden havde power på stigningerne, og jeg hentede langsomt folk selv Rivette folkene. På et tidspunkt kommer jeg op til en ny gruppe med et par velkendte ansigter. Team members Jonas P, og “sivet” (Jessing). Ja blev faktisk i tvivl om det var Jonas der havde monteret et af de der cykelflag på sin Shark, men kunne man få dem med Token reklame?? – nej det var Rasmus:-)
Ligger med dem i et par omgange, og Jonas kører i mål på hans 5. omgang i suveræn stil, samt klar vinder af hans klasse. Han kunne sagtens køre Elite felt, den lille raket:-) Fortsætter sammen med Rasmus da vi stadig har 2 omgange endnu. Vi sidder og snakker om taktik, og forsøger at få et samarbejde igen. Det er vi snart ved at være rigtig gode til, dejligt. Desværre har Rasmus nok lagt for hårdt ud, og jeg kører alene ud på 6. omgang. Lidt uvirkeligt er det da jeg kører igennem mål, og folk står og råber jeg er nr. 4. “Hold da fest det er fedt tænker jeg”, rejser mig i det sidste sving, op på stor klinge. Nu skal jeg safts susme ikke hentes.
Det samme havde Christian Søgård fra Team Rivette nok også tænkt, men da jeg efter et par km på sidste omgang pludselig får kontakt lugter jeg blod. Kan godt se han også er træt som jeg selv, men føler alligevel jeg har lidt overskud på stignigner. Derfor vælger jeg da også at køre med alt hvad jeg har, og angriber på de sidste 2 stiginger. Han har ikke mulighed for at sidde med på hjul, og jeg kører i mål efter 2:12t, og små 1600Hm som 3. hurtigste i Vejle.
Personligt nok et af mine bedste resultater i elite sammenhæng, og kunne dog heller ikke få det helt til at passe. Efter en SÅ dårlig start, kører jeg nok et af mine bedste taktiske løb. Samtidig blev jeg endnu engang bekræftet i at vægten af rytteren ikke altid er så afgørende selv når der er meget kuperet. Nu skal det dog ikke lyde som om jeg er gået hen og blevet møg fed. Men holder mig stabilt på de 67-68kg. Og selv med lidt mekaniske fejl inden start kører cyklen endnu engang super. Tak til alle der kom med tilråb, giver lige det sidste.
Efter en 5. og en 3. plads indtager jeg nu den samlede 2. plads i Cuppen efter Klaus Vesterlund (Team Rivette). Nu må målet være at holde sig på podiet.
Casper Saltoft
No Comments yet »
RSS af kommentarer til dette indlæg.