Team T-bikes Continental!

Nyt dansk super MTB-hold ser dagens lys

 

Dansk MTB-sports svar på Team CSC

Vi venter på vores nye sponser tøj

 

Den 1. november 2007 fusionerede de to MTB-hold Team T-Bikes og Team Nordic Sport Center. Fra januar 2008 bliver det nye hold, som har fået navnet Team T-Bikes, registreret hos Dansk Cykel Union, så teamets ryttere fremover kan køre med om sejrene i licensløbene både i Danmark og Internationalt.

 

Danmarks bedste – men hjertet skal stadig være medFor ejeren af Team T-Bikes, Frank Rikard-Petersen, har det været en eksplosiv udvikling, som langt har overgået hans forventninger. ’Det er jo gået utroligt stærkt de sidste par år, og fusionen med Nordic Sport Center er kronen på værket. Fra nu af er målsætningen klar. Vi vil være Danmarks bedste MTB-hold. Vi vil være det hold, som laver de bedste resultater, og som alle de andre ryttere har lyst til at køre for’ siger Frank fra hovedkvarteret i Birkerød, hvor cykeldistributøren T-Bikes Europe også har til huse. Herfra er der siden 2004 blevet sendt højkvalitets carboncykler til både race og MTB ud til hele Danmark, og teamets succes har uden tvivl været med til at skærpe interessen for det nye cykelmærke.

 

’Samtidig skal vi også have hjertet med. Team T-Bikes har altid haft fokus på kammeratskabet, og der har været højt til loftet. Den kultur skal fortsætte, selvom organisationen omkring holdet nu bliver mere professionel, og der bliver investeret større summer i holdet end tidligere’ konkluderer Frank. Den nye struktur indebærer blandt andet et par hovedsponsorer og en sponsorklub, som ud over eksponeringen til løb også kan nyde godt af holdets ryttere ved forskellige specialarrangementer og foredrag. ’Vi kører alle sammen for at vinde’

Michael Grønbech, som er tidligere professionel mountainbiker og DM sølvvinder fra 2000, har været med fra teamets begyndelse og ser frem til de nye udfordringer. Om det nyetablerede hold siger han: ’Det er vildt spændende at få så mange nye og unge ryttere ind på holdet. Mange af dem har et kæmpe potentiale, og det er en stor udfordring at hjælpe dem med at få det bedst mulige ud af talentet.’

 

En af de unge ryttere, som Michael Grønbech taler om, er Simon Tarp. Han kørte tidligere for Team Nordic Sport Center og spås en stor fremtid i sporten. ’Det er fedt at være kommet med hos Team T-Bikes. Selvom vi ikke har nogen teambus, og heller ingen B.S. Christiansen med ude til løbene, så er det alligevel næsten som på Team CSC, for vi har et klart mål om at være det mest professionelle hold herhjemme’ siger Simon med et smil. ’Desuden har vi et godt sammenhold, selvom vi tit skal afgøre løbene imellem os. Når vi sidder på cyklerne, kører vi alle sammen for at vinde, men bagefter er kammeratskabet intakt!’

 

 

Mere informattion om Team T-Bikes eller interview med rytterne

 

Frank Rikard-Petersen, Teamejer og direktør for T-Bikes Europe +45 2073 1920 / frank@t-bikes.dk

 

www.t-bikes.dk